Jeg har lavet aftale om MobilePay Invoice og glæder mig til at komme igang med at tilbyde mine kunder denne mulighed - men det er ikke så let!
Normalt når man sender en opkrævning via MobilePay og MobilePay Business kan man nøjes med modtagers telefonnummer. Det kan man ikke med MobilePay Invoice. Det er et stort problem, idet kunden jo sendes en opkrævning til det kundenavn de er oprettet med i debitorkartoteket. Hans og Grethe Hansen har oplyst deres mobilnummer, hvor de har mobilePay. Men det er Grethes telefonnummer og og i hendes MobilePay har hun valgt at "hedde" "Grethes MobilePay". Men det kunne lige så godt være, at hun blot havde valgt "Grethe Hansen" - lige meget hjælper det når jeg sender min MobilePay Invoice. Den bliver afvist, hvis den ikke 80% indeholder samme modtagernavn.
Jeg mener ikke, at jeg kan tillade mig, at udbede mig oplysninger om, hvilket navn kunden har oprettes sig med i sin app.
Hvis det f.eks er oprettet som "ego", så vil det kræve, at jeg i mit kundekartotek skal ændre kundens navn til "ego" med det resultat, at jeg ikke kan skrive mails etc. til kunden uden der står "ego" i navnefeltet.
Har talt med Danske Bank, som mener der burde være et felt i forbindelse med MobilePay Invoice nummeret, hvor man kan skrive modtagernavn, hvis det er forskelligt fra debitornavnet.
Man bliver jo heller ikke bedt om at oplyse sit MobilePay "navn" når man køber en burger hos MacDonald - vel.....
Steffen Guldmand