Hej Jørgen
Der er 2 måder at gøre det på. En let og en lidt sværere:
Den lette (og den som e-conomic anbefaler, jfr. nedenfor) er, at du ene og alene bogfører din moms på konto 6917, når du får momsen ind/betaler den. Du skal så blot debitere banken 5820 (betaler du skal den krediteres), og kreditere konto 6917.
Denne metode er godt nok let ved første øjekast, men den er også besværlig på den lange bane, idet du ikke umiddelbart kan se, hvis du får bogført noget i et afsluttet kvartal, som derved skal efterangives til Skat. Så skal du have fat på de gamle momsangivelser for at se, hvad du rent faktisk har indberettet tidligere, og igang med lommeregneren for at regne ud, hvad korrektionen lyder på. Dette bliver ekstra vanskeligt, idet der er erhvervelsesmoms i den indgående moms-saldo på momsopgørelsen. Så husk at tage beløbene nede fra Kolonnerne under grundlag.
Den lidt sværere model på den korte bane, men god på den lange bane (kræver en øvet e-conomic-bruger):
Når du har afsluttet et kvartal, skal du bogføre momsen væk fra kontiene, så du får et rent grundlag at gå videre med til næste momsperiode. Herved har du også mulighed for, når du laver årsafslutning, at kontrollere, om der er sket posteringer i løbet af året, der skal korrigeres for ifm moms. Bemærk dog, at erhvervelsesmomsen ikke nulstilles på momsopgørelsen - her skal du kigge i momsgrundlaget nederst i opgørelsen = kolonnerne skal være i 0,- = ingen momskorrektion. De samlede årsbeløb vil kunne aflæses i posterne direkte posteret under grundlaget.
Du bogfører således:
Dato: Den sidste dag i kvartalet, dvs 2. kvartal skal bogføres pr. 30/6.
- Debet konto 6902 / kredit 6917 (ved godt du ikke har noget på 6902 - men så kan andre også bruge guiden)
- Kredit konto 6903 / debet 6917. Her skal du vælge det beløb, der står i kolonnen indgående i momsgrundlaget, og ikke beløbet oppe fra selve momsopgørelsen, da det indeholder erhvervelsesmoms. Er beløbet en kreditsaldo, skal du debitere konto 6903. Dette kan være tilfældet, hvis du f.eks. ved en fejl har medtaget EU-moms som I25, og korrigerer det ved en senere lejlighed.
- Kredit konto 6906 / debet 6907 (dette er erhvervelsesmomsen, som du har indberettet til skat)
Herefter står momsen enten i debet eller kredit på konto 6917 og hygger sig, indtil du betaler/får penge retur, og de andre momskonti er nul-stillet. Når pengene går ind på din konto/betales, bogfører du således:
Dato: Den dag pengene figurerer i banken.
- Debet 5820 (hvis pengene går ind, ellers kredit) og modkonto 6917. Herefter går konto 6917 i 0,-, hvis du ellers har gjort det korrekt, og der ikke var gamle poster på kontoen i forvejen.
___________________________
God fornøjelse
<p>
Mange hilsner<br />
Susanne Røssell<br />
<br />
Bogføring for små og mellemstore virksomheder og hjemmegjort e-conomic-nørd</p>