Overvejer du e-conomic så se her...

0
Overvejer du at skifte til e-conomic, så gør dig selv den tjeneste at læse dette indlæg først.

Jeg har været med siden 2011 og valgte dengang e-conomic fordi det var utrolig fleksibelt at have et økonomi system i en browser og især fascinerede det mig at der var en utrolig høj grad af udvikling i systemet. Hver fjortende dag kom der nye funktioner, funktioner man kunne bruge til noget, noget der gjorde hverdagen lettere.

e-cnomic voksede og nyskabelsen i systemet faldt drastisk, især har jeg været frustreret over lager modulet som jeg har kørt med lige fra dag et og som jeg betaler for hver eneste måned ikke får noget udvikligstid overhovedet. Netop stilstanden i lagermodulet har været oppe at vende herinde mange gange og e-conomic har sagt at de overvejen strategien for modulet.. det har de så gjort i snart 6 år. overvejer du economic og har planer om at bruge lager modulet eller har planer om at din virksomhed skal vokse sig stor og du får brug for lager modulet SÅ VÆLG IIKKE E-CONOMIC.

Min virksomhed arbejder inden for salg af it udstyr, visse it produkter blev i juli måned 2014 omfattet af en ny lov omkring omvendt moms betalingspligt. Op til loven trådte i kraft havde jeg fat i e-conomic flere gange og de lovede hver gang der kommer en løsning inden loven træder i kraft. Loven har nu været aktiv i over 2 år og de har stadig ikke tilrettet systemet til momsloven. For mig vedkommende betyder det at jeg er nød til at lave fusk for at få tingene registreret rigtig. næsten alle leverandør bilag skal registreres 2 gange (DOBBELT ARBEJDE) og jeg skal ignorere advarsler fra systemet. I praksis betyder det at man bliver blind over for advarsler fra systemet fordi man er van til at skulle ignorere dem flere gange daglig, og det medfører desværre andre fejl.

Tænk hvis der kom ny lov inden for det område som din virksomhed arbejder med? ville du ikke gerne kunne regne med at det økonomi system du har valgt støtter op om og implementerer ændringerne? i sidste ende kan det ende med at du ikke kan lave et gyldigt regnskab!

Fakta er at e-conomic i dag er det eneste økonomi system på markedet der ikke har implementeret momsloven af 1. juli 2014. E-conomic's egen begrundelse var dengang at de lige havde lavet en ny momsmotor inden loven kom. Det var jo træls - for kunderne

Jeg har mistet troen på at e-conomic nogen sinde implementerer momsloven, i mellem tiden må jeg bruge e-conomics fusk løsning til den slags bilag, altså dobbelt bogføre bilagene og se advarsler overhørig. Det har så skabt nye problemer..

Da E-conomic valgte for nogel måneder siden at sætte deres priser markant op og dermed blive Danmarks dyreste økonomi system endte mit firma som er et mindre firma med 2 ansatte i den højeste katagori. Det fik mig til at se om på om jeg kunne tage nye funktioner i brug for at spare tid nu hvor jeg skulle løbe hurtigere for at betale e-conomic. Jeg tog bankafstemning i brug, men opdaede hurtigt at når man laver leverandør bilag dobbelt hvilket jeg er nød til så skal de jo også betales dobbelt eller hver betaling ender ud i 2 bilag. Desværre er der en række alvorlige fejl i bank afstemningen så at den ikke husker bilagene hvis man laver netop betalinger der udligner 2 bilag.
Jeg kontakter naturligvis e-conomic med dette problem og svaret er at der ikke er nogen fejl, først efter jeg bruger flere timer på selv at teste i præcis hvilke omstændigheder fejlene forekommer så indrømmer de fejlene. deres svar er at de først bliver rettet en gang i 2017

Jeg var naturligvis ikke tilfreds med at den slags alvorlige fejl bliver nedprioriteret i den grad og forsøger at forklare e-conomic at jeg jo ikke kan bruge bankafstemningen med de her fejl. Deres svar : du kan jo bare skifte til et andet økonomi system!
Jeg vil gerne skifte til et andet system, og der bliver der også arbejdet på, men de mange begrænsninger der er e-conomic har tvunget os til at lave en bunke af subsystemer som vi selv har udviklet og som integrere i e-conomic så det er ikke bare så dan lige.

indtil vi flytter vil vi egentlig gerne bare have det vi betaler for - er det ikke rimeligt?

Jeg vil så absolut anbefale dig der går og overvejer e-conomic til dit firma om at kigge i en anden retning, economic er blevet for store, for tungt og udviklingen er gået i stå samtidig med at de er ligeglade med deres kunder.

Med venlig hilsen

Allan Pedersen
i Forslag » Andet af (2.9k points)

1 Svar

Hej Allan. Det er godt, at høre fra dig. Jeg har samlet op på dine ting her.

 

Vi vurderer altid når der kommer nye krav og love til vores kunder. Når der sker ændringer i loven, her i momsloven, vurdere vi hvor mange der er berørt og hvad det giver mening at vi som udbyder af regnskabsprogram gør.
 

Derfra går vi ind og kigger på hvordan vi vil kunne løse det, hvor lang tid det vil tage os at lave løsningen og vurdere hvor mange andre kunder vi berører med løsning. Vurderingen vil være på hvor mange kunder vi hjælper og hvor mange kunder vi vil forstyrre med løsningen.
 

Afhængigt af den beslutning vi træffer vil vi gøre vores bedste for, at proaktivt informere de berørte kunder om de udfordringer de vil få hvis de anvender vores system.
Det anerkender jeg, at vi ikke har gjort det godt nok i dette tilfælde og det tager vi ved lærer af.
 

I det her tilfælde omkring omvendt betalingspligt ved køb af IT.
Det ligger ikke i vores planer at ændre håndteringen af IT momsloven i lagermodulet. Vi vurderet mængden af vores kunder som anvender lagerstyring med køb af IT produkter der indgår i denne ændring, er af mindre omfang – sammenholdt med hvor krævende en systemmæssig ændring det ville kræve, at ændre momshåndteringen på vareleverandørfakturaer, som der ville ændre momsprincippet på vareleverandørfaktura (lagermodulet) så det lå på linjeniveau og ikke overordnet niveau som det er – det vil forstyrre flere kunder end vi ville gøre glade med ændringen.

 

 

Lager er løbende på vores radar. Vi vil altid gerne udvikle modulet (lige som vi vil med resten af programmet). Her til om vi skal udvikle mere eller mindre på lager? De sidste 4 år har vi vurderet kun at lave det absolut basis. Vi har selv været uklare på vores mål med lager – og haft en masse dialog om hvad vi ønsker og hvad vores kunder forventer. Det er også noget af den dialog som du også nævner der har været her på forummet. Er det dårligt? Er det skidt? Jeg er selvfølgelig ked af, hvis vi ikke har været klare på hvad vores kunder har kunnet forvente, og eksempelvis regnet med vi har lavet XYZ. Det har ikke været hensigten.
 

Hvad gør vi så ved det?

Vi arbejder stærkt på at forventningsafstemme med vores kunder og mulige nye kunder der overvejer f.eks. lagermodulet. Som tingene er nu er der ikke nogle planer om lagermodulet.

 

 

Vi prioriterer hele tiden fejl. Når der opstår fejl i systemet, her i bankafstemningen - vurderer vi hvor mange der er berørt og undersøger hvad det kræver, at rette.
Vil vi så ikke være et fejlfrit program? Det er drømmen. På vejen derhen ligger der en benhård prioritering hvad vi skal arbejde på for, at skabe mest værdi for vores kunder.

Vi knokler for bedst muligt, at afstemme med vores kunder om det bliver rettet og i så fald, hvornår de kan forvente det bliver rettet og vil give en klar besked herom.
Det er fint nok men det retter jo ikke fejlen? Nej det gør det ikke. Vi arbejder stærkt på, at gøre det vi kan få, at hjælpe vores kunderne videre i mellem tiden og er forstående overfor eventuelle valg vores kunder træffer på baggrund af vores prioriteringen.

 

Selvom det ikke er de svar du ønskede, at få. Så håber jeg trodsalt, at det giver dig en afklaring i de forskellige sager.


Med venlig hilsen

Andreas Polk

Sidder du af og til og er i tvivl om, hvordan du skal bogføre? - Klik her og spørg tusindvis af andre e-conomic brugere
 

Forslag af (39.3k points)
Hej Andreas,

Tak for et svar som i vanlig e-conomic stil kan bruges til absolut ingenting.

Jeg har følgende spørgsmål:

Mener du/i at det, at i leverer et produkt til nogle kunder der betaler penge for at få features som i reklamerer med at produktet kan, forpligtiger jer til moralsk og ikke mindst juridisk at sørge for at jeres system kan udføre de features i reklamerer for og som kunden betaler for?

Mener du det ville være ret at og rimeligt og ikke mindst juridisk gældende at hvis man som service udbyder vælger at nedprioritere kendte fejl der gør at betalende kunder ikke kan anvende disse funktioner at man så må betale en del af honoraret tilbage?

Slutteligt vil jeg gerne bede dig om at fortælle mig helt præcis hvor der er i skriver på salgssiden om lager modulet at det ikke bliver vedligeholdt, at det ikke videreudvikles, at det i det hele taget er et dødt modul. er det teksten "

Lagerstyring
Lagerstyring er udviklet til små og mellemstore handelsvirksomheder, der ønsker det fulde overblik over deres lager. Med dette tillægsmodul kan du hele tiden spore tilførsel og afgang af varer ud fra fx fakturaer og følgesedler. Slut med manuelle indtastninger og løse sedler – Lagerstyring ”taler sammen” med resten af e-conomic. "

som er taget fra jeres salgs side?

Finder du det rimeligt at den "kommunikation" i åbenbart har arbejder meget på i flere år at finde der hvor folk de trykker ind for at købe og betale for systemet? og ikke kun i det her forum med alle de sure kunder som i har gjort rigtigt meget for at gemme væk fra jeres salgsside på det sidste?

Tænk hvis jeg behandlede mine kunder på den måde i gør - "nåååå.... ja det er rigtigt den pc du har købt og betalt den virker ikke, det ved vi godt. Men ved du hvad der er ikke så mange der har købt liiige den model så vi har nedprioriteret at rette fejlen. det må du vel nok kunne forstå"

Mvh

Allan
Hej Allan.
Tak for din tilbagemelding. Jeg har samlet op på de nye ting som du har beskrevet i din kommentar.

 Hvad der er moralsk og juridisk bindende mener jeg er op til dig, at bedømme – Jeg er her for, at formidle og afklare de problemstillinger som du har oplevet.

Jeg er ikke enig i, at lagermodulet ikke bliver vedligehold – vi laver det absolutte nødvendige ud fra de prioriteringer vi foretager os som jeg har beskrevet i svaret ovenover.
Dit scenarie som du beskriver til slut vil jeg gerne komme med mit billede på. Hvis du køber en pc og et spil dertil, som det viser sig kræver en pc med højere hastighed end den du har købt for, at få den gode oplevelse.
Er pc’en så en fejl? Nej det er den ikke, men den er ikke det rigtige valg hvis du gerne vil have den gode oplevelse med det spil du har købt.

Vi ønsker ikke at, kunder som har større behov end hvad vores lagermodul kan opfylde anvender vores lagermodul. Det vil ikke give kunderne den tiltænkte oplevelse vi har med vores lagermodul og heller ikke indfri de forventninger som kunden har til et lagermodul.
Jeg medgiver, at det er udfordrende, at finde helt rigtige match som både indfrier de behov og forventninger kunden har.

Med venlig hilsen
Andreas Polk
Hej Andreas,

Tak for dit svar som jeg på en del områder finder temmelig mangelfuldt.

Mener E-conomic det er i orden at leverer at tage penge for funktioner som man ved ikke virker og som man nægter af prioriterings mæssige hensyn at udbedre?

Du udelod totalt at vise mig hvor der er på lager modulets salgsside at det står at lagermodulet bliver "lad os så kalde det nød vedligeholdt" hvor står det henne at jeg skal forvente det? du har lige fortalt mig at i gør så meget for at kommunikere det ud`? er det så virkelig så svært fortælle mig hvor?

Jeg vil også stadig gerne have e-cnomics svar på om man mener det rimeligt at i leverer pengene tilbage for de ting som ikke fungerer og som vi har og betalt og stadig hver måned betaler for selv om de ikke fungerer?

Din forskruning af det helt reelle og meget virkelighedsnære scenarie jeg beskrev, godtager jeg ikke. Jeg betaler for et system hvor i reklamere med features som ikke virker og du fortæller mig i ikke vil rette pga. prioriteringer. Her er der ikke tale om at jeg kræver mere end i lover, eller bland 3. parts produkter ind i det.

Jeg vil egentlig bare gerne have at de funktioner som jeg betaler for fungerer som i selv har beskrevet dem. er det for meget at forlange af e-conomic?

med hensyn til af du åbenbart mener det er en udfordring at leverer det som i lover, så vil jeg foreslå at i skruer ned på løfterne. Skriv eksempelvis på hovedsiden "du skal ikke forvente tingen virker" eller noget i den stil. jeg skal da gerne hjælpe med at udfærdige flere tekster.
Ønsker i ikke at skrive den slags på jeres salgsside så tør øjnene og kom i gang med at opfylde de løfter i giver.

Mvh

Allan
Hej Allan
Tak for opfølgningen – Jeg har samlet op på det her :)
 
Som nævnt ovenfor, vil vi altid vurderer hvor meget en fejl påvirker vores kunder – derudfra træffer vi en beslutning af hvad og hvordan vi vil håndtere det – og hermed også nogen gange ikke løse det.


Jeg tænker ikke at vi ”oversælger” vores lagermodul. Vi arbejder benhårdt på at forventningsafstemme, så dem der kan bruge modulet bliver lige så glade som vi gerne vil have dem til at være – og dem hvis behov falder udenfor (helt eller delvist) ikke oplever uhensigtsmæssigheder. Vil vi altid ramme plet? Desværre ikke. Vi ønsker heller ikke amerikanske tilstande - Så det er super svært at finde den rette mængde information – hvorfor din feedback også bliver taget med.
 
Måden vi har kommunikeret på er som du skriver på siden. Vi supplere med vores e-copedia og online kursus i lagerstyring – Der vil mulige kunder kunne få en gennemgang af vores lagermodul og derigennem vil kunne opnå den viden der er nødvendig for, at bedømme om vores lagermodul er det rigtige match for kunden.
Vi ønsker ikke at sælge vores lagermodul til nogen der ikke får glæde af det.
 
Og lad mig gentage som jeg tidligere har nævnt: Jeg er hammer ærgerlig over af den oplevelse du har haft.

Mvh
Andreas