Det er efterhånden længe siden, at e-conomic "tabte" funktionen med automatisk tekst ved udligning af flere fakturaer på en gang. Man kan selvfølgelig som bruger altid undre sig over, at en funktion, der:
- har været efterspurgt
- er implementeret og har fungeret upåklageligt
lige pludselig er væk igen uden forklaring. Herefter har man som bruger så en - synes jeg - helt naturlig forventning om, at når brugerne rapporterer, at funktionen er forsvundet/ikke virker, så skynder man sig at få den på plads igen.
Det er som sagt længe siden, at det gik galt, og jeg har også set op til flere brugere efterspørge denne funktion igen. Men der sker ikke rigtig noget. Jeg har et lille bogholderi og kan derfor "tillade" mig at leve med ting, som andre, der bogfører meget mere end mig, ikke kan. Men nu er selv jeg altså kommet dertil, hvor jeg synes, at der skal ske noget.
Jeg er selv udvikler og jeg kan ikke se, at det skulle være et uoverkommeligt problem at strikke den streng sammen, som er nødvendig for at få den rigtige tekst ind, men jeg hører naturligvis gerne om den tekniske udfordring, såfremt der er en.