forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Mangler mulighed for at tilknytte indscannet bilag efter import af kontooversigt

+1
Hej E-conomic

Når man har importeret sin bankoversigt ind i kassekladden og skal i gang med at tilrette posteringer og tilknytte tidligere indsendte billag (indscanningsmodulet), så oplever man en stor mangel.

Det er ikke muligt at tilknyttede indsendte / indscannede billeder som bilag. Men kan kun trykke på plusset ved bilagsnummeret og så uploade et billede / pdf. Eller man kan slette sin importede postering og så ellers manuelt genoprette den for at kunne få ens indsendte / inscannede billede ind som bilag, men det tager lang tid, hvis man har mange posteringer.

Så løsningen lige nu er, at gå ind i sine indsendte / indscannede bilag og så gemme dem på sit skrivebord og så derfor uploade dem. Det er molboarbejde, men regnskabet skal jo i hus.

Kunne I ikke udbygge jeres Indscanningsmodul, så der f.eks. kom et ekstra plus ud for hvert bilags-nummer, så man også kan trække et bilag ind fra ens indsendte / indscannede billeder (og ikke kun at man kan trykke på plusset for at uploade et nyt billede som bilag)?

Med venlig hilsen

Jens Kirk

Webkonsulenterne

spurgt 27 Dec, 2015 i Forslag » Indscanning af Jens Kirk (7,880 points)
status opdateret 7 Jan, 2016 af Lauris Sørensen

2 Svar

Det er vist ikke helt rigtigt.

Selvom indscanningsmodulet efterhånden er noget bedaget i forhold til andre systemer, så har det dog ALTID været muligt at vedhæfte et bilag fra mappen "Ubehandlede" til en postering i en kassekladde.

Man skal ganske vist vælge Vedhæft, angive bilagsnummer og afslutte  med Udfør. Men faciliteten er der.

At det så ville være meget smartere at kunne "trække" bilaget fra Ubehandlede, er en helt anden sag. Men ressourcerne mangler åbenbart.

Godt nytår 

besvaret 29 Dec, 2015 Forslag af Erik Jensen (24,070 points)
Mange tak - så muligheden er der faktisk, det er bare langt fra brugervenligt :-)
Drag and drop er et must
Hej Erik,
Er det korrekt at dit forslag går ud på, at man:
- forlader kassekladden.
- udfører "tilknytning af bilag" fra INDSCANNING.
- går tilbage til kassekladden og arbejder videre med næste postering.

Er det korrekt opfattet eller er der en nemmere måde?

Jeg kan nemlig ikke se den "vedhæft" funktion du beskriver inde fra selve kassekladden.


Hvis ikke, så mener jeg faktisk at Jens har ret i at det er nemmere at have sin bilag som filer på computeren og vedhæfte dem. Drag'n'drop eller ej.

Dermed kan man gøre en postering færdig, inden at man forsætter til den næste og uden at man skal springe frem og tilbage i skærmbilleder.

Konkret er mit scenarie er at vores bogføring tager udgangspunkt i posteringer fra netbanken. Dvs. ikke ud fra indsendte bilag.

Nogen forslag?
Nej. Det, du beskriver, er alt for langsommeligt. Jeg åbner Ubehandlede" i pop-up vinduet, og trækker det ud til siden. Derefter åbner jeg min kassekladde og kan herefter se begge vinduer. Nu er det nemt at vedhæfte de relevante bilag uden at skulle åbne og lukke vinduer.
Når du bruger "Ubehandlede" kan du nemt se bilagets indhold, og du behøver ikke forud at have givet bilaget et  sigende navn.
Når du har vedhæftet bilagene til posteringerne i kladden, lukker du "Ubehandlede" og opdaterer kassekladden. Og så konterer du bare løs. Jeg sidder typisk med 30-50 bilag af gangen, så at behandle 1 bilag af gangen fra tilknytning til bogføring, er da helt uhensigtsmæssigt.
Hej Jens

Tusind tak for dit indlæg
Og et tak til Erik for det gode input som er helt korrekt.

Når dette er sagt, så er det stadigvæk et ønske, eksternt som internt at tilføjelsen af ubehandlede bilag i kladder bliver mere hensigtsmæssig. Det er derfor med i overvejelser til fremtidig udvikling hos det ansvarshavende team for scanning.

Hvorvidt det bliver i kassekladden, overførselskladden fra bankafstemning eller noget helt tredje vil dog vise dig.
Jeg afviser dette specifikke forslag da muligheden eksisterer, og at der allerede er taget stilling til den begrænsede hensigtsmæssighed.

Med venlig hilsen

Lauris Sørensen

Sidder du af og til og er i tvivl om, hvordan du skal bogføre? - Klik her og spørg tusindvis af andre e-conomic brugere
 

besvaret 7 Jan, 2016 Forslag af Lauris Sørensen (34,900 points)
overvejes× 130
i gang× 6
Vi sætter stor pris på alle de forslag vi løbende får ind, og vi gør hvad vi kan, for at få implementeret så mange som muligt.

Når vi udvælger, hvilke forslag der skal udvikles og implementeres, sker det ved prioritering efter hvilke der giver størst værdi for flest brugere, samt afstemning blandt brugerne. Et forslag er altså ikke garanteret udvikling og kan således blive fravalgt i processen. Med andre ord; DIN mening tæller!

Når vi modtager et forslag sker der følgende:
  • Forslaget gennemlæses, besvares og tagges med “Overvejes”
  • Forslaget er nu klar til at modtage stemmer fra andre brugere
  • Der tages stilling til, om forslaget bliver udført og det tagges derefter som “Planlagt”