Forbedring på "hjem"

0
På fanen "hjem" er det super med overblikket over "ubetalte salgsfakturer".

Et forbedringsforslag kunne være, at der kom et lille flueben, hvor man kunne vælge "medtag kladdeposteringer" således at man hurtigt kunne danne sig et overblik over faktiske ubetalte salgsfakturer, istedet for at man skal i rapporter, udfylde forespørgsler medtage kladdeposteringer osv.

Med venlig hilsen
Brian
i Forslag » Andet af (120 points)
status opdateret af

2 Svar

Hej Brian,
Tak for dit indlæg. smiley

 

Som udgangspunkt er grafen under "hjem" med udbetalte salgsfakturaer, lavet til kun at medtage det der er bogført, da der i mange situationer kan opstå misforståelser, hvis man medtager kladder i en sådan rapport/graf. Udfordringen i at tage det med i grafen, er at kladder stadig kan slettes redigeres.

 

Jeg kan dog godt se, at dit forslag i nogle tilfælde vil give mening, for de virksomheder der ikke bogfører så ofte. Som udgangspunkt, er det dog eget ansvar at bogfører up to date. Jeg vil dog gerne tage dette forslag med til vores næste udviklermøde, hvor vi vil se nærmere på fremtiden og implementeringsmulighederne af dit forslag. 

 

Derfor markere jeg dette indlæg som "overvejes". Efter vores møde vil jeg opdatere indlægget med nyeste status, så du kan følge med.

 

Imellemtiden kan jeg dog anbefale at bruge rapporten under "Rapporter > Kunder > Debitorsaldoliste > Medtag kladdeposteringer". Denne viser nemlig åbne fakturaer, dog medtaget kladdeposteringer. 

 

Endnu engang tak for dit indlæg på vores forum, jeg håber du forsat vil bidrage med forslag. smiley


Med venlig hilsen

Steffen Jensen

Online regnskabsprogram
 

Forslag af (2.9k points)
opdateret af
Hej Brian

Jeg kommer lige med seneste nyt i forbindelse med dit forslag her.

Hjem fanen er et sted der nærmest skriger på mulige nye funktioner, og vi kigger stadigvæk på hvilke funktioner vi gerne vil have herind for at give en fed startside til e-conomic der giver overblik og værdi for vores brugere.

Imidlertidig føler vi dog ikke at kladdeposteringer i forbindelse med "Ubetalte salgsfakturaer" ville give mening, dette særligt grundet de alternativer der er til denne rapport.

Vi har derfor besluttet at afvise forslaget i denne omgang.

Med venlig hilsen

Lauris Sørensen

Sidder du af og til og er i tvivl om, hvordan du skal bogføre? - Klik her og spørg tusindvis af andre e-conomic brugere
 

Forslag af (34.9k points)
Hej Lauris!
Tak for dit svar, uagtet at det lader mig stå lidt uforstående. Årsagen er at du beskriver andre muligheder som den største selvfølgelighed - bare ikke for mig.
Lad mig samtidigt understøtte min argumentation, nemlig at jeg løbende igennem måneden registrer betalte fakturaer, men kun engang om måneden afstemmer med bank og når bank er afstemt og passer bogfører mine posteringer. Derved står forsiden for mig kun korrekt 1 gang om måneden. Bruger jeg system forkert?? derfor mit forslag til en hurtig afkrydsningsboks med/uden kladder på siden "hjem". Men det er selvfølgelig jeres valg og beslutning. Mvh Brian Milton
Hej igen Brian

For den arbejdsgang giver det naturligvis krystalklar mening, men i den arbejdsgang vil jeg nok foretrække at anvende debitorsaldolisten og medtag kladdeposteringer herfra.
Hvis "Ubetalte salgsfakturaer" skal fungere efter den tiltænkte hensigt skal indbetalinger klart ajourføres (herunder også bogføres) ofte.
Så med din arbejdsgang, der ikke er forkert, passer det bedre at tage en debitorsaldoliste og få kladdeposteringer med her.

Hvad er dine tanker om ovenstående?
Mvh. Lauris
Hej Lauris!
Jamen som jeg skrev tidligere, så er det jo jeres valg og  beslutning.
Min arbejdsgang troede jeg faktisk stemte overens med system fordi bankafstemning bliver opgjort månedligt - derved er det for mig unaturligt at bogføre før jeg jeg har afstemt alle posteringer/kladder.
Problemet er ikke større end jeg bladre i mine fysiske bilag, og skaffer mig overblik den vej. Det var for mig et naturligt forbedringsforslag, men hvis hovedparten af brugere løbende bogfører posteringerne, så er det jo kun et fåtal der vil kunne bruge mit forslag.
Tak for hurtig tilbagemelding og hav en skøn dag.
Brian Milton
Jeg kan sagtens følge din arbejdsgang - omend den ikke helt stemmer overens med den tiltænkte hensigt vi har haft med "Ubetalte salgsfakturaer".

Mange tak Brian, og en rigtig god dag til dig også :)