forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Skal man slagte en guldkalv?

0
I forlængelse netop udsendt nyheds brev om ”Effektivisér dine forretningsprocesser” og opmærksomheden på ”Skræddersy e-conomic med fem geniale tillægsmoduler”, tillader jeg mig at stille spørgsmålet: Skal man slagte en guldkalv?

Modulet ”Indscanning” er genialt! Slip for bunker af bilag og mapper på række i reoler! Og hvor mange små iværksættere kan ikke nikke genkendende til, at der kommer en tid på året hvor man sidder og skal finde alle de små bilag frem som man har ”glemt”, for nu skal revisoren have mappen med ALLE bilag. Øv!

Men også et lille Øv! til, at tillægsmodulet skal koste kr. 49,- pr. md.

Modulet har været med e-conomic, stort set fra start. Teknisk tænker jeg, at udviklingsomkostningen må være tjent ind. Jeg tænker også, at modulet kræver meget lidt vedligeholdelse og ikke udvider eller ændre sig næveværdigt. Det er nærmest blevet eller bør vel være en standard funktion i et moderne cloud-baseret økonomi-system. Nu vel, det kræver noget disk-plads af e-conomic til alt det indscannet fra deres kunder. Men med nutidens pris på storage, finder jeg den månedlige pris høj. Jeg mener, man kan jo få DropBox, OneDrive og web-hoteller med adskillige GB, for langt under de kr. 588,- som Indscannings-modulet koster pr. år.

Senest har e-conomic ændret deres abonnements-former og lavet abonnementet ”Start-up” til små virksomheder. Kunne det tænkes, at for netop denne type virksomhed var indscannings-modulet gratis? Virksomheder med ”Start-up” abonnement har jo som udgangspunkt under 1.000 posteringer, måske kun 200-300 og vil derfor heller ikke kræve meget diskplads.

Hvis ikke e-conomic er klar til at slagte guldkalven, så mener jeg at man bør overveje om moduler generelt burde have en rabat struktur som følger ”Basis-abonnementet”. Små start-ups har også brug for geniale løsninger!, men har ofte ikke kapitalen til at købe den.

Så spørgsmålet er, skal man slagte guldkalven eller lade den leve?
spurgt 29 Apr, 2015 i Forslag » Indscanning af flexsus (650 points)

1 Svar

Hej flexus

Mange tak for dit forslag.

Hvis man skal sige noget generelt om e-conomics kunder så er det, at de er vidt forskellige, både når det kommer til antal ansatte, omsætning, arbejdsgange, posteringer, hvilke funktioner de bruger m.m.

Da vi sammensatte den nye prisstruktur, ville vi gerne have, at priserne afspejlede kundernes ’forbrug’ af e-conomic. Så jo flere posteringer, funktioner og antal brugere, man gør brug af, jo højere bliver ens pris. Dvs. at priserne ikke siger noget om, hvor meget vi udvikler på de forskellige moduler eller funktioner.

Indscanningsmodulet er rigtig smart, men det er under halvdelen af vores kunder, der bruger det - igen pga. forskellige årsager. Nogle kunder kan bedre lide at have bilag fysisk i mapper, nogle sender dem via mail til deres bogholder og andre har måske for få bilag til, at de vil have et modul til at håndtere dem i. Vi synes derfor ikke, at det skal være en del af standardpakken. Vi vil hellere have, at kunderne udvider med de funktioner, de har brug for når behovet opstår, så de betaler mere præcist for det, de rent faktisk bruger.

Det har været en længere proces at fastsætte priserne som de er nu og jeg ved, at overvejelser omkring forskellige priser på moduler og brugere også har været oppe og vende. Til dels får du også ”rabat”, hvis du vælger et større abonnement, da nogle moduler og funktioner så følger med. Priserne er fastsat som de er, da det begrænser kompleksiteten og giver mest mening i forhold til markedet, så vi har ikke planer om at ændre på det lige foreløbigt.

Jeg synes dog, at vi med de nye priser har fået en rigtig genial løsning til små start-ups, da vi nemlig tilbyder det billige Start-up-abonnement. Det er noget, der er blevet muligt med den nye prisstruktur og som vi ikke tilbød tidligere. Med den nye prisstruktur, kan alle være med fra virksomhedens spæde start til en billig penge, med mulighed for at tilføje flere funktioner til en merpris, når tiden er til det.


Jeg håber, at det besvarer dit spørgsmål, selvom jeg ikke har nævnt guldkalven smiley

Venlig hilsen Tanja, e-conomic


 

Tanja Sørensen

Online regnskabsprogram
 

besvaret 29 Apr, 2015 Forslag af Tanja Sørensen (770 points)
Hej Henrik

Jeg tror gerne på, at vi ville få en god stigning af indscanningskunder, hvis vi gjorde modulet gratis eller satte prisen ned. :-) Men vi har taget valget om de 49 kr., da vi mener, den er passende. Modulet er udviklet, men vi er stadig nødt til at tage en pris, så vi fortsat kan få hjulene til at køre rundt i forhold til drift, udvikling, support m.m., og da det ikke er alle kunder, der har behovet for indscanningsmodulet, har vi gjort det på denne måde. Så kan den enkelte selv vurdere om behovet er stort nok.

Det har været et stort arbejde at sammensætte de abonnementspakker som vi nu har lanceret, så jeg må skuffe dig med, at vi ikke har planer om at ændre dem igen i den nærmeste fremtid. Selvom du kommer med mange gode forslag :-)

Venlig hilsen Tanja, e-conomic
Hej Erik

Nu kommer vi lidt ind på en anden snak end det oprindelige indlæg, men der er faktisk sket rigtig meget med indscanning det sidste 1½ år.

Vi har fået et helt nyt interface, der har gjort hele systemet mere intuitivt og nutidigt – inkl. indscanningsmodulet. Vi har også tilføjet nye funktioner til indscanningsmodulet, fx mulighed for at rotere indscannede bilag, mulighed for at zoome ind på bilag, direkte upload af bilag til e-conomic fra computer (så man ikke behøver at maile bilagene ind) og ”træk og slip” bilagene ind på posteringer i kassekladden.

Vi har netop lanceret en ny og gratis iPhone app til fakturering og indscanning af bilag, så håndteringen af bilag også er mulig, når man er væk fra kontoret.

Der vil løbende komme flere forbedringer af indscanningsmodulet. Hvis du har nogle specifikke funktioner som du synes, at vi skal udvikle, så er du velkommen til at foreslå dem her på vores forum, hvor vi samler forslag og feedback fra vores kunder.

Venlig hilsen Tanja, e-conomic
Hej Henrik!

Hvis jeg opretter min egen tråd om indscanningsmodulet, og repeterer mine egne forslag for de seneste 2 år, som er mindst lige så aktuelle og relevante som dine, så bliver tråden lukket med henvisning til en anden tråd om samme emne. Det er muligt, at du synes, at jeg har sure opstød, men hav tålmodighed. Om 2 år hænger mange af dine forslag fortsat i skyen. Også selvom de er fremragende set fra din synsvinkel.
SLUT :=)
Hej Tanja

OK, jeg var lige ved at overse jeres tilbud fra i går, om 25% rabat på indscanning! Jeg regnede lidt på det og tænkte - "OK, ca. 260 kr. for resten af året. Jeg slår til! Hva' pokker!".

Så må jeg tage stilling til det igen den 1. januar 2016. Jeg er fortsat ikke sikker på, at jeg vil betale over 500 kr. om året for min 150-200 bilag. Jeg synes det burde være meget billigere, nærmest gratis for Start-Up abonnementer.

Men tak for tilbuddet!
Og så er jeg spændt på at høre om I så får en masse "nye" kunder, der gør, at I nu tjener lidt mere meget, end det lidt mindre lidt i tjente før, hvor mange, brugte Indscanning meget lidt, men altså, at I nu har lidt flere mange, der gøre, at I tjener lidt mere meget end før.
Lars Lykke kunne ikke have formuleret det bedre :-)
Hej flexsus

Hahaha, jamen vi er også spændte på, hvor mange flere, der vil bruge Indscanning mere end før, da de brugte det mindre, og om dem, der bruger det mere, vil bruge det mere end dem, der bruger det mindre.

Godt, at du fangede tilbuddet, i hvert fald og rigtig god fornøjelse med modulet.

Venlig hilsen Tanja, e-conomic
Vi sætter stor pris på alle de forslag vi løbende får ind, og vi gør hvad vi kan, for at få implementeret så mange som muligt.

Når vi udvælger, hvilke forslag der skal udvikles og implementeres, sker det ved prioritering efter hvilke der giver størst værdi for flest brugere, samt afstemning blandt brugerne. Et forslag er altså ikke garanteret udvikling og kan således blive fravalgt i processen. Med andre ord; DIN mening tæller!

Når vi modtager et forslag sker der følgende:
  • Forslaget gennemlæses, besvares og tagges med “Overvejes”
  • Forslaget er nu klar til at modtage stemmer fra andre brugere
  • Der tages stilling til, om forslaget bliver udført og det tagges derefter som “Planlagt”