I forbindelse med virksomheder der skal indberette og betale lønsumsafgift, er dette som nævnt i tidligere indlæg, noget der skal beregnes og indberettes ved årsafslutningen. Ikke en decideret svær ting at gøre...
MEN alligevel kunne det være dejligt, med en enkel rapport til beregning og bogføring af lønsumsafgiften, baseret på overskuddet og evt. lønsum. Der findes i standard kontoplanen jo allerede en konto (6845) til beregning af denne, og en konto (6841) til skyldig lønsumsafgift primo, da afgiften først skal betales lang tid efter årsafslutningen.
På den måde ville man også have en "rigtig" rapport fra systemet, til sit årsregnskab, på beregningen og ikke sine egne beregninger.
Rapporten burde være nem at lave - skal jo egentlig blot tage udgangspunkt i eks. den eksisterende resultatopgørelse, med enkelte modifikationer. Tror at den ville blive taget godt imod fra alle de virksomheder I har, der skal betale lønsumsafgift... :o) Håber det er noget I vil tage til overvejelse.