Hej Christian :-)
Ja, API'en må gerne ændres, så der tillades blanke værdier for start og slut, men vi har løst det på en anden måde.
Vores system gør det, at det aflæser start- og slut-datoen fra Beskrivelses-feltet (som bogholderiet selv kan styre) og indsætter datoerne i abonnenten, når denne oprettes med data fra et eksternt system.
Ergo vi pusher datoerne ind i hvert eneste af abonnenterne fra beskrivelses-feltet for at komme uden om, at felterne ikke kan være blanke. Når vi arbejder via API’en er det jo bare en lille programmeringsting for at få realiseret det, som man gerne vil.
Men det vil da klart være bedre, hvis felterne gerne måtte være blanke, og hvis det nu var, at de var blanke (enten via import eller API), så skulle E-conomic blot trække den globale værdi ind og anvende den.
Men det gør ikke noget for nu (for os), fordi vi skubber blot start og slut datoen ind for hver ny abonnent, som køres ind via API’en. Det er jo ikke noget, som gøres manuelt.
Alt handler om globalt og lokalt værdiangivelse. Hvis objekters værdier er den samme, så er der store fordele i, at de ikke angives igen og igen (når vi taler om at mennesker skal angive det), men blot aflæses globalt.
Så vi er faktisk i mål med min workaround, men det kræver at bogholderiet indsætter start og slutdatoen helt 100% korrekt, fordi det er jo ingen dato-validering, når man bruger et streng-felt. Jeg er godt klar over, at hvis de angiver forkert, så må API-kodning melde fejl ved næste kørsel. Og det er derfor, at det er mere korrekt, at have en globalt sat værdi, som er rigtigt sat datomæssigt inde i E-conomic :-)
Den globalt satte værdi kan jo bare løftes til næste periode, når et abonnement "vender bøtten" og tager hul på næste periode. Ergo den globale værdi må ikke være statisk mht. igangtagelse af næste periode.
Det gør vores jo så ikke, fordi vi bruger jeres beskrivelses-felt. Og derfor har bogholderne også fået en vejledning om, at når de ”vender bøtten” skal de BÅDE ændre titel på abonnementet SAMT indskrive ny start- og slut-dato (i beskrivelses-feltet), så den afspejler den nye periode.
Det kræver lidt mere programmering for mit vedkommende, da vi jo bruger E-conomic på den måde, men omvendt kommer vi i mål og mine kunder (primært webshops og kursusvirksomheder) er glade :-) Og så er jeg også glad - og jeg bliver endnu gladere, når jeg ikke behøver at gøre brug af workarounds længere :-)