forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Bank konto, begrænsning i e-conomic

+4
Det vil rigtig dejligt med mulighed for at angive såvel DDK og EUR konto i opsætningen af e-conomic. Det er forbundet med betydelige omkostninger at samtlige udenlandske ind-/udbetalinger skal veksles til DKK eller EUR.

Venligst overvej & implementer hurtigt.
spurgt 17 Feb, 2015 i Forslag » e-conomic generelt af toch (220 points)
status opdateret 10 Mar, 2015 af Magnus H. Börgesen

2 Svar

Vi står også og skal bruge muligheden til en af vores eco-kunder, som har en webshop med mange valutaer.

Med venlig hilsen

Jens Kirk

Webkonsulenterne

besvaret 8 Mar, 2015 Forslag af Jens Kirk (7,830 points)

Hej Toch,
 
Mange tak for dit indlæg.
 
Muligheden for at postere i fremmed valuta er her, men systemet vil altid omregne posteringerne i fremmed valuta om til grundvalutaen. Dette skyldes at man i Danmark aflægger sit regnskab i én valuta, og det er denne valuta som man bør vælge som grundvaluta i systemet.
 
Man kan dog selvfølgelig godt postere beløb ind på en konto, i anden valuta.

Lad os tage fat i et eksempel, hvor en virksomhed har to bankbeholdninger, i hhv. danske kr. og i euro.

Beholdningen i euro, vil systemet som sagt altid beregne om til grundvalutaen, men du har rig mulighed for at postere beløbene i EUR, og du kan tilmed gå i rapporter -> kontokort, og tage et kontokort, og få det vist i EUR. På denne måde har du også mulighed for at afstemme posteringerne til et kontoudtog fra banken i EUR.
 
Så hvorfor det er forbundet med betydelige omkostninger, vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved. For det er bestemt ikke meningen at vores kunder skal have ekstraomkostninger ved brug af vores system, om så man har en bankbeholdning i EUR, USD eller anden valuta. smiley


Med venlig hilsen

Magnus Hyllested Börgesen

Online regnskabsprogram
 

besvaret 10 Mar, 2015 Forslag af Magnus H. Börgesen (8,150 points)
Magnus,
Det vil være dejligt, om du brugte lidt tid på at læse (og forstå) mit indlæg. Omkostningerne opstår grundet fakturaer i EUR bliver indbetalt på alm. DKK bankkonto, idet man i e-conomics KUN kan angive én bankkonto på fakturaen, som så typisk er den primære bankkonto i DKK. Dvs. enhver indbetaling i fx. EUR koster 50 DKK i valutaomkostninger hos banken.
Hej igen Toch,

Jeg bruger skam tid på at læse dit indlæg, og jeg undskylder at jeg ikke har forstået det korrekt i første omgang.
Det er korrekt at vi i stamoplysningerne kun har mulighed for at indtaste én bankkonto, som vores fakturalayout kan trække oplysninger fra automatisk. Men vi kan i design og layout lave flere forskellige skabeloner, og herpå kan vi skrive en anden bank manuelt. På den måde kan man via skabelonen styre hvilken bank vores kunder skal betale til. Vi kan på kundeopsætningen styre hvilket layout vi vil anvende, samt vi altid kan ændre det manuelt, ved oprettelse af en faktura. Ydermere kan man også lade selve kundegruppen styre dette layout, såfremt man har samlet alle sine valutakunder, i samme kundegruppe.

Vi har tilmeld to gode guides i e-copedia (linket i bunden af svaret), som viser hvordan man kan ændre i sit layout, så man får en anden bank på, i betalingsoplysningerne. Der er løsning 1 og løsning 2, og jeg undskylder på forhånd, at vi endnu ikke har fået opdateret videoen i løsning 1, da den er optaget i det gamle e-conomic. Men ikke desto mindre, er funktionaliteten den samme, og du vil stadig få noget ud af at se videoen. Giver det udfordringer, er vi klar i supporten til at hjælpe dig med det også.

Jeg håber meget på ovenstående giver mening, ellers må du endelig tage fat i mig igen.
Så det er bestemt ikke meningen at der skal være ekstraomkostninger i forbindelse med at bruge e-conomic :)

Løsning 1:
http://wiki2.e-conomic.dk/salg/opsaetning/design-og-layout-flere-bankkonti

Løsning 2:
http://wiki2.e-conomic.dk/salg/opsaetning/design-og-layout-flere-bankkonti-2
Vi har nu rettet løsning 1, så der er en god guide i stedet for den gamle video :)
i gang× 6
Vi sætter stor pris på alle de forslag vi løbende får ind, og vi gør hvad vi kan, for at få implementeret så mange som muligt.

Når vi udvælger, hvilke forslag der skal udvikles og implementeres, sker det ved prioritering efter hvilke der giver størst værdi for flest brugere, samt afstemning blandt brugerne. Et forslag er altså ikke garanteret udvikling og kan således blive fravalgt i processen. Med andre ord; DIN mening tæller!

Når vi modtager et forslag sker der følgende:
  • Forslaget gennemlæses, besvares og tagges med “Overvejes”
  • Forslaget er nu klar til at modtage stemmer fra andre brugere
  • Der tages stilling til, om forslaget bliver udført og det tagges derefter som “Planlagt”