Hej
Vores oprindelige prisstruktur med de 2 abonnementer, der kun adskilte sig fra hinanden ved posteringsgrænsen på de 2.000, har efterhånden 10 år på bagen og vi har måtte sande, at den ikke længere passer til det marked, vi har i dag. Vores kunder spænder meget bredt og vi har derfor ændret priserne, så de i højere grad afspejler, hvor meget kunderne bruger e-conomic.
Som udbyder af en online service, har vi to væsentlige udgifter: Udvikling af programmet og vedligeholdelse samt opbevaring af data, og vi har sammensat vores nye priser sådan, at de i højere grad afspejler vores omkostninger. Vi har valgt at gøre det på denne måde, da vi finder det mere fair, men jeg forstår godt, at du er frustreret, da du er en af vores meget aktive kunder, der dermed får en uventet prisstigning. Posteringsgrænserne er blevet sat sådan, som det har givet mening for markedet i dag og det er ikke noget, vi har planer om at ændre på foreløbigt.
Jeg håber at du, trods prisstigning, alligevel har lyst til at fortsætte med at bruge e-conomic, og at du over årene har kunne mærke de forbedringer og den udvikling som e-conomic har været igennem – og stadig gennemgår.
Venlig hilsen Tanja, e-conomic
Tanja Sørensen
Online regnskabsprogram
e-conomic support - Din vej til vores support
e-copedia - Opslagsværk om e-conomic
e-conomic blog - Hold dig opdateret