Informizely customer feedback surveys

Knapper reagerer ikke

0

Det er dybt frustrerende at knapperne ofte ikke reagerer, ifm. tilføjelse af varer til en faktura. Reproduktion:

  • Opret ny faktura
  • Klik på "Ny fakturalinje"
  • Vælg varenr og vent på at data indlæses - alt ser OK ud
  • Klik på enten "Gem" eller "Gem & ny"

Cirka 40% af tiden, da reagerer Gem og "Gem & Ny" knapperne simpelthen ikke. Ingen JS fejl i konsollen, der sker blot intet. Hjælper ikke at trykke Annulér og forsøge igen. Eneste hjælp er at refreshe vinduet (og derved ryge væk fra faktura redigeringen), klikke sig ind på fakturaen igen og så forsøge at tilføje varen påny.

Det sker både i IE, Chrome og Firefox, på flere maskiner.

i Forslag » Andet af (170 points)
TUSIND TAK, Mark! Jeg har hen over sommeren forsøgt at forklare dette problem, men bliver blot spist af med forklaringer om, at det nok er mine maskiner osv. det er galt med! Ind imellem fungerer det, og det er disse "stjernestunder", der bevirker, at jeg holder ved e-conomic. Men så i går, frøs det igen, og jeg måtte sende kunder hjem, der gerne ville have betalt, men som i stedet må få mailet en faktura og efterfølgende overføre pengene. Tak for at du kunne forklare det på en teknisk måde. Håber problemet snart forsvinder for good!

2 Svar

Hej Mark

Jeg mener muligvis at have stødt på dette før - så lad mig høre lidt nærmere ind til det.

I det tilfælde hvor jeg har set dette før har det været i forbindelse med at f.eks. prisen eller rabatten ændres og derefter forsøger at klikke på Gem eller Gem & Ny. Derved sker det nemlig at den ikke når at indlæse visningen af prisen (burtto) og udregne avancen hvorved den går i stå når man klikker på Gem.

I disse tilfælde har det fungeret at tabulere videre efter der har været redigeret i et felt således at den genberegner avance og pris (brutto). Er det, det samme i oplever og for at jeg kan afgrænse om det skulle være samme problematik, kan jeg så få jer til at prøve at tabulere videre fra et felt der har været redigeret i inden der klikkes Gem?

Det skal dog siges at har man fået den til at låse én gang, så skal siden først genindlæses på F5 inden det ovennævnte kan forsøges.

Jeg har selv forsøgt utalige gange at genskabe på min egen computer, samt et par kollegers, både på en kundes aftale hvor det skete og i mine egne aftaler. Dog uden held fra disse maskiner indtil videre.

Lad mig meget gerne høre omkring ovenstående så vi forhåbentlig kan komme det nærmere, hvad det kan skyldes.

Med venlig hilsen

Philip Kofod-Nielsen

Online regnskabsprogram
 

Forslag af (17.7k points)
Hej Philip,

Problemet er opstået såvel i situationer hvor jeg har ændret pris/navn/antal, såvel som hvor det blot har været helt standard produktdata.

Jeg har netop også mistænkt et timing issue ifm. load af produktdata, hvorfor jeg også har kørt flere tests hvor jeg med stor tålmodighed har:

* Klikket på tilføj
* Givet den ekstra tid, efter dialogen er åbnet
* Udfyldt produkt nummer & trykket på <tab>, efter produktet er valgt i forslagslisten
* Ventet adskillige sekunder, vel at mærke efter at alle produktdata (inkl. avance) er indlæst

Og selv her oplever jeg problemet. Efter at have testet yderligere så kan jeg konstatere at fejlen sjældent sker i Firefox, men derimod meget hyppigt i såvel IE som Chrome - hhv. 11 og nyeste stabile version.

Jeg har en teknisk baggrund, så giv lyd hvis jeg skal teste eller hive data ud af DOM'en/konsollen.

Mvh,
Mark S. Rasmussen
Hej Mark
Tusind tak for udførlig tilbagemelding.
Jeg kunne godt tænke mig at vi går mere i dybden med dette over telefon. Send mig en mail på info@e-conomic.dk med dit telefonnummer og et tidspunkt hvor vi vil kunne fange dig på så vi kan få gravet dybere i dette, evt. med noget TeamViewer.
Dette problem er stadig gældende og så absolut frustrerende som før. Trods jeg skrev til info@e-conomic.dk så har jeg aldrig hørt fra jer.

Skal vi blot acceptere at denne fejl ikke bliver rettet / kigget på, eller kan jeg forvente at der bliver taget hånd om den? Jeg har/tilbyder jer min hjhælp, men jeg fornemmer ikke stor velvilje til at udnytte den.

Mvh,
Mark S. Rasmussen
Hej Mark
Jeg er gået igang med at undersøge hvad der er blevet af dette. Som nævnt så er det muligvis noget vi har stødt på før, hvis jeg har forstået det korrekt, men ikke selv har haft mulighed for konsekvent at kunne genskabe. Det tætteste jeg selv er kommet på at genskabe er ved metoden som jeg nævner ovenfor, altså ved at redigere i f.eks. pris-feltet og derefter klikke på Gem eller Gem & Ny mens fokus stadig er i pris-feltet.
Er det stadig noget du oplever på trods af at du tabulere videre fra et felt der er redigeret i? Husk også på at låser den én gang, så vil den låse fremover indtil man får genindlæst siden med F5.
Hej Philip,

Som beskrevet så sker problemet uanset hvordan jeg tabulerer frem og tilbage. Uanset om jeg giver den 5 sekunders venten, efter den har loadet data ind. Det påvirker på ingen måde knappen, hvordan jeg tabulerer.

Er fejlen først opstået, hvorved OK/Gem knappen ikke længere reagerer, så hjælper F5 ikke. Det eneste der hjælper er at logge ud, eller at genstart browseren, altså total clearing af session.

Som sagt - jeg er tekniker, udnyt det, jeg kan nemt reproducere det og kan give jeres teknikere hvad end de har behov for at guidance.

Mvh,
Mark S. Rasmussen
Hej Mark
Okay - det lyder som en afart af den fejl jeg før har set.
Jeg er igang med at forsøge at få en teknikker til at kontakte dig i dag, så vi kan komme det nærmere.
Jeg får en til at forsøge at fange dig i dag.
Jeg har nu optaget to videoer i hhv. Chrome og Firefox, der begge viser problemet tydeligt. Konsollen er åben i begge videoer. Jeg ønsker ikke at poste dem her da de, i sagens natur, indeholder fortroligt data. Hvis i kan fortælle mig hvem der evt. vil se på dem, så skal jeg gerne sende links til dem direkte.

Mvh,
Mark S. Rasmussen
Hej Mark
Jeg kan forstå at du nu har haft talt med min kollega Lauris og vi har taget den videre med teknikken. Vi vender tilbage i starten af næste uge og hvis den pågældende udvikler finder det nødvendigt med yderligere informationer omkring det så tager vi kontakt til dig.
Hej Mark,
Jeg vil meget gerne se de videoer du har optaget af problemet, hvor du har konsollen åben samtidig. Kan du ikke sende dem til mig i en mail på followup@e-conomic.com?
PFT,
Mvh Heidi Christensen
Hej Heidi,

Jeg har hermed sendt en email med links to de to videoer - godt nok ikke i Chrome som beskrevet, men derimod i IE og Firefox.

Mvh,
Mark S. Rasmussen
Hej Mark,
Tak for fremsendte.
Jeg undersøger nærmere og vender tilbage både her og på mail, så alle kan følge med :)
Mvh Heidi Christensen
Hej Mark,

Tak for samarbejdet indtil videre :) vi er kommet en løsning nærmere og jeg opdaterer igen her på forum, så snart der er fundet en løsning på problemet.

 

Til dyreklinik Mors:

Tak for input. Jeg beklager, at vi ikke har været i stand til at hjælpe dig, da du kontaktede supporten.

Hvis du oplever fejlen, kan du komme videre 'her og nu' ved at trykke CTRL + F5 for at genindlæse siden.

Med venlig hilsen

Heidi Christensen


Online regnskabsprogram
 

Forslag af (18.9k points)
Blot som opfølgning så kan jeg desværre bekræfte at dette problem stadig eksisterer og stadig er yderst besværligt at arbejde under - vel at mærke tre måneder efter første melding. Dette trods at en udvikler har haft fjernadgang til min maskine og bekræftet problemet, sågar den præcise kodelinje der volder problemer.
Hej Mark,
Det er på vej ud og hvis vi ikke finder problemer med det i interne tests, kommer der et muligt fiks ud allerede på onsdag. Jeg ville skrive på onsdag, men du nåede at komme mig i forkøbet her :D
Hej igen,
Så er fejlen rettet og en opdatering af systemet er sket her til morgen.
Hej Heidi,

Tak for opdateringen! Jeg venter spændt at afprøve og skal nok melde tilbage, såfremt jeg skulle støde ind i problemet igen.