Hej Bent
Tak for dit indlæg og den flotte uddybende og konstruktive feedback på vores nye design, det er en fornøjelse at læse dine observationer og den oplevelse du har haft med implementeringen af ”ny e-conomic”.
Jeg vil så vidt muligt prøve at starte fra toppen og besvare dit indlæg herfra.
Først og fremmest er der ”Hjem” fanen, jeg er klar over at denne på nuværende tidspunkt ikke yder særlig stor værdi for nogen af vores brugere, da den som du også nævner på nuværende tidspunkt udelukkende er genveje til faner som også fremgår i toppen af aftalen.
Det er dog ikke hensigten at Hjem fanen udelukkende skal indeholde dette – vi ønsker i fremtiden at implementere adskillige funktioner herude, der giver brugerne overblik over forskellige aspekter af deres virksomhed. Jeg kan løfte sløret for at vi har et "widget” på vej til Hjem fanen, der hedder ”Ubetalte fakturaer” som vil være en oversigt over de fakturaer der ikke er udlignet, denne funktion er på det sidste test-stadie og lignende funktioner vil blive implementeret i fremtiden, således at Hjem fanen rent faktisk yder en værdi for brugeren.
Er det så klogt at implementere ”HJEM” før disse ting er færdigudviklet? Umiddelbart nej kan man sige, men hvis vi implementerede resten af e-conomic uden Hjem fanen, ville vi være nødsaget til at introducere den på et senere tidspunkt, hvilket heller ikke vil være hensigtsmæssigt, og samtidig er det heller ikke funktioner der er så store at det ville være værd at vente på dem, førend at vi lancerede resten af programmet.
Så har vi tidsregistreringen, her er der tale om en funktion, der er tilpas stor til at man nok ikke skulle have ”flippet” projekt-aftalerne, førend at denne var på plads, dette vil jeg medgive. Designet til den ”nye tidsregistrering” var dog på plads, men ved gennemgående tests af den, før endelig implementering, blev der opdaget nogle kritiske bugs der gjorde at det ikke ville være hensigtsmæssigt at implementere. Derfor kørte tidsregistreringen længe med det gamle design og en mærkelig funktionalitet i forhold til tab-rækkefølge mm.
Der er dog blevet arbejdet hårdt på at forbedre dette, og vi har nu også fået implementeret den ”nye tidsregistrering”
Jeg har personligt forsøgt mig med 1280x800 opløsningen, som er den e-conomic foreskriver som minimum, og her må jeg nok medgive at det er svært at holde overblik over de allerede dannede tidsregistreringer i forhold til den plads der er på skærmbilledet. Normalvis sidder jeg og de fleste af mine kollegaer på 24” skærme med 1920x1200 opløsning hvor, som Finn Andrea også angiver, der er glimrende plads, og overblikket er intakt.
Dette er selvfølgelig problematisk, da vi som sådan ikke ønsker at indsætte en så skarp begrænsning på den optimale brug af e-conomic. Alle vores opdateringer bliver testet af flere instanser, med UX designere og lignende undervejs, som siger OK før opdateringerne bliver endeligt søsat, hvor mange af disse tests der er foretaget i relativt lave skærmopløsninger, tør jeg dog ikke udtale mig om.
Jeg vil sætte dette indlæg til ”overvejes” da den så ryger i den kategori hvor vi tager en diskussion om ”forslaget” og debatterer vores syn på sagen. Herfra vil vi så kunne tage en beslutning om hvad det næste skridt vil være.
Uanset hvordan det kan se ud fra ”den anden side” så har hverken ledelse eller designafdeling sagt op i processen, og vi har endnu ikke overladt styringen til kantinepersonalet, for at lægge låg på dén ;)

Venlig hilsen/Best regards

Lauris P. Sørensen

Team Scale, Planet WOW

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Gærtorvet 1, 1799 København V

CVR-nummer: 29403473

Hvis du gerne vil have indflydelse på de næste forbedringer, så er du velkommen til at besøge vores liste over forslag vi på nuværende tidspunkt overvejer.
-  Hop herind og stem på de forslag du er enig i!