Hej Neel,
Min bemærkning om "den nyeste, ikke-udførte note" var netop for at tage højde for, at der jo principielt kan være mange noter på kunden. Hvis dét er tilfældet, kan man dog så godt argumentere for, at det vil være 'misvisende' kun at vise den nyeste.
Jeg er glad for din bemærkning om "Så længe, man ikke aktivt...", da dét er meget i tråd med, hvordan vi generelt gerne vil tilgå udviklingen: Dels kan vi alligevel ikke tilgodese alle behov, dels kan man ofte med simple greb løse langt, langt den største del af problemet. Som jo i dette tilfælde er, at man ikke gøres opmærksom på, at der er én eller flere noter, og derfor skal forlade faktureringen for at finde ud af det.
Ud fra dét, du skriver, tror jeg således, det vil give mening simpelthen på faktureringsbilledet at vise en indikation af, at der er én eller flere noter - som vi jo så kan linke til visning af via en lille pop-up. Hermed får man alle noter med, ifald der er flere - og evt. udfordringer med, at enten én eller flere noter potentielt kan komme til at 'forstyrre' faktureringsbilledet unødigt, vil være løst.
I forhold til, om noterne er udført, synes jeg dog trods alt kun, det giver mening at 'medregne' ikke-udførte noter: Hvis noten repræsenterer noget, der fortsat skal tages stilling til, er den jo ikke udført :-) Desuden vil dét være mest konsistent i forhold til notelisten under kunden - her skjules udførte noter jo også som udgangspunkt.
- og ja, den ovenfor skitserede løsning kunne snildt udbygges med hoved- og undernoter, valgfri inkludering af noter ifm. fakturering og meget andet. Men som du også selv er inde på, kan vi jo komme ret langt med en forholdsvis lille ændring, som for mange vil løse hele problemet, og for mange andre i hvert fald gøre arbejdet langt lettere. Så kan vi altid efterfølgende vurdere, hvor stort behovet er for yderligere forfining.
Mvh.