Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Ny e-conomic

0
Send faktura pr. e-mail.

I det gamle e-conomic lykkedes det mig aldrig at finde ud af debitoropsætningen mht. fremsendelse af faktura til flere end 1 modtager.

Nu er jeg på ny e-conomic, og problemet er fortsat det samme.

Jeg har hørt, at det nye skulle være bedre end det gamle. Det er det også på nogle områder, men det er fortsat et alt for "blegt" billede at sidde med, og når man så samtidig opdager, at de gamle mangler er overført til det nye, så forstår jeg ingen ting.

Kunderne er sat korrekt op med fakturamodtager i debitorens "hoved" og de personer, der skal have en kopi, er afmærket under den enkelte medarbejder med e-mail og hak i modtag kopi.

Alligvel bliver medarbejderens e-mail overført til både at stå i modtagerfeltet og i cc-feltet ved faktureringen i ny e-conomic. Det kan da ikke være rigtigt.

Forandringer ændrer nødvendigvis ingen ting, det gør kun forbedringer.
i Forslag » Andet af (26.5k points)

1 Svar

Har du husket at sætte kryds i "Send altid til kundens e-mailadresse" i den generelle kundeopsætning? Du kan finde den under Salg - Opsætning - Kundeopsætning.

Det har jeg gjort og mine fakturaer bliver fint sendt til kundens e-mailadresse og cc til dem, jeg har krydset af som kopi-modtagere.
Forslag af (1.0k points)
Tak for det.

Efter nærmere eftertanke, så er det dog et mærkeligt parameter at have, da det omfatter alle firmaets kunder.
Det burde da være sådan, at har man skrevet en mailadresse i "Faktura-e-mail", så er det fordi, man mener det. At man også skal aktivere funktionen et helt andet sted, det er da ulogisk.
Hej Erik,

Oprindelig var det sådan, at en evt. Attention- eller Deres Ref.-kontaktperson på fakturaen ALTID overstyrede den på debitor definerede 'faktura-e-mail' fsva. e-conomics forslag til modtager.

Dét var der så tilstrækkeligt mange, der fandt ulogisk, til, at vi gerne ville ændre det.

Eftersom e-conomics forslag til modtagere specifikt ved masse-bogføring hverken kan ses eller overstyres, var jeg dog ikke meget for at ændre det uden videre. Eftersom vi jo så - selv med nok så megen kommunikation desangående - let kunne risikere, at brugere, der har disponeret i tillid til den hidtidige funktionalitet, ikke opdagede ændringen. Og dermed - igen: Ved masse-bogføring - kunne risikere, at hundredevis af fakturaer blev sendt til de forkerte modtagere.

Vi valgte derfor at lave den omtalte indstillingsmulighed i debitor-opsætningen - således at de, der ALTID vil sende til den på debitor definerede mail-adresse, uafhængigt af evt. Attention/Deres Ref. på fakturaen, med én ændring ville kunne opnå dette. Mens de, der ikke aktivt foretog sig noget, ville opleve samme logik som hidtil.

Mvh.