Hej Bent
Først og fremmest tak for din feedback - det ER værdsat.
Jeg er naturligvis ked af den oplevelse du umiddelbart har med vores nye design, det er på ingen måde intentionen, at du skal blive hverken chokeret eller aflyse dine weekendplaner .
Den funktionalitet du nævner omkring at taste varenummer og i selve feltet trykke ENTER, hvorefter der så blev oprettet en linje med den eksakte vare med 1 i antal og de standardinformationer, der var angivet i varekartoteket - er som du skriver ikke kommet med over i det nye design.
Jeg skal blankt erkende, at som samlepunkt for al feedback på det nye layout er det første gang jeg hører om problemet. Det skal ses i lyset af, at de første brugere begyndte at bruge vores nye layout i september måned 2013. Det skal ikke ses som en negligering af din problemstilling, blot et perspektiv på, hvor mange, der reelt sidder og har den samme arbejdsgang omkring fakturering. Jeg kan i hvert fald tænke, at mange andre virksomheder som udgangspunkt minimum skal tage stilling til antal, og at vi derfor heller ikke har hørt det før nu - her medgiver jeg selvfølgelig, at der er tale om et kvalificeret gæt .
Når dette er konstateret er det dog en regression i forhold til vores gamle layout - systemet kunne noget før, som systemet ikke kan nu. Derfor har jeg også oprettet en sag hos os, så vi kan få kigget på, om det kan give mening, at genindføre funktionaliteten uden at skabe irritation for en masse andre brugere. Det kan meget vel ende med at funktionalitet igen bliver en del af programmet .
Din anden feedback omkring det, at man ikke længere kan følge med i det linjer man har indtastet tidligere, mens man indtaster linjer har vi tilgengæld hørt en del gange, og det er derfor også noget der ligger i vores udviklingsafdeling. Der skal dog tænkes nogle lidt større tanker om, hvordan vi bedst kan holde overskueligheden for brugeren, når faktureringen foregår i et modalvindue, og man så samtidig skal kunne følge de forudgående linjer.
Jeg er selvsagt ikke enig, at vores nye design er hverken amatøragtigt eller håbløst, men jeg ønsker på den anden side heller ikke at indgå i en diskussion herom . At vi ikke skulle have adspurgt brugerne er heller ikke korrekt, det er netop derfor systemet først bliver udrullet til alle nu, og ikke allerede i september, hvor den første model var færdig og klar til brug.

Med venlig hilsen

Peter Luthman

Online regnskabsprogram

e-conomic support - Din vej til vores support

e-copedia - Opslagsværk om e-conomic

e-conomic blog - Hold dig opdateret