Selv om e-conomic påstår at håndtere bouncede emails, dvs emails, der sendes til ikke-eksisterende mailadresser, er jeg ret sikker på, at dette aldrig sker.
Jeg vil meget gerne bede jer om at kigge på, hvordan I håndterer bouncede emails, og på en eller anden måde, gør mig (afsenderen) opmærksom på at en email faktura bouncede, enten ved at sende en email til mig, eller at notificere mig på anden vis i e-conomic.
Jeg har leget med at sende fakturaer til email-adresser som ikke eksisterer, på email systemer (hotmail og gmail) som faktisk bouncer emails til afseneren med besked om, at adressen ikke findes.
Det virker lidt, som om bouncede emails fra e-conomic slet ikke bliver håndteret af e-conomics mail servere, uanset hvordan det modtagende email system bouncer mailen.
Selv om der en mulighed for at sende links til faktura i stedet for vedhæftet fil, er det stadig et problem, at man aktivt skal se, om modtageren har hentet fakturaen. Ved en god håndtering af bounce mails, ville jeg øjeblikkelig blive gjort opmærksom på, at mailen (og dermed fakturaen) ikke kunne leveres.