Dette er et rigtig godt eksempel på, at e-conomic lever i fortiden. E-conomics målgruppe er de mindre virksomheder, der vil fremad, men ovenstående netop modtagne indlæg er et skrækeksempel på, at man bliver i fortiden.
E-conomic har fået mange kunder på at flytte sig i starten af deres levetid, men at forsøge at bilde os ind, at den viste måde at anvende indscanningen på, er den rigtige, er helt hen i vejret.
Eksemplet viser, at man sidder ved sin computer og bogfører bilag for bilag med muse-/tabulatorklik her og der og tilknytning af bilag med endnu et klik. Kan det blive langsommere?
Den effektive bruger springer alt det over og bruger bankafstemning i stedet for. Overfører sine bankposteringer fra bank ind i bankafstemningen, afstemmer bankposteringerne med finansposterne(det foregår automatisk) og overfører de manglende poster til en kassekladde. Max. 5 klik (fra download i netbank til kassekladde) har bragt bankposteringerne ind i en kladde, der er klar til kontering og bogføring. Og der er styr på banksaldoen.
Og lige netop her mangler vi, at man direkte fra de indscannede bilag kan "trække og slippe" - fordi - i den mappe kan man se bilaget; det kan man ikke umiddelbart, når det pågældende bilag ligger på skrivebordet.
Så er der nogle, der vil mene, at det er skudt over mål. Nej, overhovedet ikke. Ved at sende alle bilag til e-conomic, kan alle umiddelbart bogføre, fordi bilagene er tilgængelige centralt.
Det er selvfølgelig op til den enkelte bruger at anvende systemet, som man selv synes, men det viste eksempel er et tilbageskridt og viser vel kun, at e-conomic ansatte ikke kan se de effektive muligheder.