Hej
Jeg er i gang med at skifte fra et andet regnskabssystem til E-conomic.
Varerne er importeret i varelageret, og nu skal jeg til at lave en åbning, så antallet af hver enkelt vare på lageret kan blive registeret.
Jeg har tilrettet den csv-fil, som jeg brugte til importen af varerne, og har tilføjet antallet i en kolonne for sig. I import-funktionen har jeg valgt hvilke kolonner der hører til hvor, og det ser fornuftigt ud alt sammen.
Men når jeg vil gemme det, får jeg fejlen "Følgende 'Varenr.' er uden lagertræk eller findes ikke" for samtlige varenumre. Men varenumrene er lige akkurat oprettet fra samme csv-fil, så de findes. Og ja de er uden lagertræk, da jeg endnu ikke har solgt nogle varer i dette regnskab.
Kan I hjælpe med information om hvad jeg har overset og hvordan jeg kommer videre?
På forhånd tak.
Venlig hilsen
Bjarne K.