Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Lageroptælling

0
Under Rapport/Lager findes en udskrift, der hedder Lageroptælling; men der findes ingen beskrivelse af funktionen/formålet.
Man kan vælge Lokation, Kategori, Varianter, Vare og Varegrupper.
Det lyder jo fint, og mit udgangspunkt er, ud fra rapportens benævnelse, at rapporten vil vise det fysiske lager. Dvs. at hvis der er lavet lagertilgang via en endnu ikke-bogført leverandørfaktura og lagerafgang via en følgeseddel til en kunde(Overført til levering), så vil rapporten vise, hvad jeg nu kan finde på lageret.
Men desværre, rapporten indeholder først vareafgangen, når en leverance er overført til ?Igangværende fakturaer?, selvom der i en af Jeres beskrivelser anføres, at lageret opdateres, når der udskrives/dannes en følgeseddel. (Om det samme er tilfældet ved lagermodtagelse, har jeg ikke testet).

Derfor tjener rapporten ikke sit formål.

Den pågældende rapport skal ændres, så den svarer til formålet, og jeg mener ikke, at et forum skal være med til at stemme om, om det er nødvendigt.
i Spørgsmål » Lager af (26.5k points)
status opdateret af

2 Svar

Hej Erik

Jeg har prøvet at teste problematikken som du nævner, og naturligvis også testet mht. varemodtagelse.

Jeg tog udgangspunkt i en aftale med tilvalgt lagerstyring, og så lavede jeg en varemodtagelse, og kunne konstatere at rapport Lageroptælling viste helt korrekt de varer jeg havde modtaget i kolonne Modtaget, så Beholdning var dermed også korrekt opdateret, så den var Ok.

Så testede jeg naturligvis også på vareafgangssiden hvor du nævner at der ikke opdateres før man sidder med en igangværende faktura. Jeg lavede først en ordre som jeg i øvrigt kunne levere fuldt, dvs. jeg gjorde alle varerne klar til levering, og udskrev følgeseddel. Da denne var udskrevet, viste min rapport Lageroptælling helt korrekt ordrens antal varer som Leveret hvad den jo også bør gøre. Og jeg havde altså ikke valgt at overføre ordren til fakturering endnu. Jeg testede også samme situation, hvor jeg lavede en ordre på flere varer end jeg havde, og dermed blot fik delvist leveret ordren. Også her var rapport Lageroptælling straks opdateret korrekt ned de delvist leverede varer, når jeg havde udskrevet følgeseddel.

Som du selv skriver, så er det korrekt at lagertrækket sker i det øjeblik man udskriver følgesedlen. Jeg har altså ikke kunnet gendanne den situation som du beskriver, men du er naturligvis altid velkommen til at uddybe, om der i din situation kan være en detalje der måske spiller ind.

Varerne jeg testede var også med Kategori og Varianter, og min rapport Lageroptælling viste også her, helt korrekt antal Leveret, når jeg bad om rapporten med flueben i  Fordel pr. variant.

Mvh. Lennart

  Lennart Schmidt Online regnskabsprogram   e-conomic support -  Din vej til vores support e-copedia - Opslagsværk om e-conomic e-conomic blog - Hold dig opdateret
Spørgsmål af (5.6k points)
Hej Lennart,

tak for dit svar. Nu har jeg testet igen på nøjagtig samme måde, som jeg testede i fredags. Men nu virker det.
Er der en logisk forklaring hos Jer om en eller anden rapportfejl (Bug) lige den dag.
Den dag vi testede, kunne vi kun se lagerafgang på de varer, der var indeholdt i de igangværende fakturaer.
Vi havde registreret 20-25 leverancer uden at de kunne ses i rapporten (Kolonnen Leveret).
Jeg vil nu kontakte den revisor, der var med ved lageroptællingen for at høre, om han fortsat er i besiddelse af udskriften. Så vender jeg tilbage.
Spørgsmål af (26.5k points)