Informizely customer feedback surveys

Sortering af varianter

0
Jeg har svært ved at finde ud af, hvordan systemet sorterer variantkartotekerne, eller om de overhovedet sorteres.
Jeg har en kunde, der er afhængig af at anvende en leverandørs farvekartotek, der er en kombination af 3 cifre efterfulgt af et farvenavn. Og det gør søgningen i e-conomic meget langsommelig og vanskelig. De samme cifre (numre) går igen med forskellige farvenavne. Er der en løsning??
i Spørgsmål » Lager af (26.4k points)
status opdateret af

12 Svar

Hej Erik,

Vil du ikke skrive nogle eksempler på hvor f.eks. sorteringen er lidt mærkelig. Så vil jeg gerne kigge lidt nærmere på det.

Steffen Ekelund

Sidder du af og til og er i tvivl om, hvordan du skal bogføre? - Klik her og spørg tusindvis af andre e-conomic brugere
 

Spørgsmål af (152k points)
Hermed et eksempel fra opslag i en variant, i dette tilfælde benævnt Farve.

Som du kan se, er det en stor forvirring.

Det må der kunne gøres noget ved uden brug af de store ressourcer.
Spørgsmål af (26.4k points)
Hej Erik,

Det er <em>meningen</em>, at den skal sortere efter variantens nummer - altså Nr.-kolonnen i variant-kartoteket under den relevante kategori.

Nr. kan af samme grund frit ændres.

Dette gør den, så vidt jeg kan se, også ifm. fx fakturering. Til gengæld er dét tilsyneladende ikke tilfældet ifm. fx lagerflytning - som det ser ud som om, dit skærmbillede er fra - ?


Mvh.

Christian Estrup

Director, e-conomic Core

 

image

Spørgsmål af (20.9k points)
Det, mit skærmprint viser, er farvens navn, og det er nok rigtigt, at farverne er sorteret efter variantens nummer, der dannes ved farvens oprettelse.

Så angiver du, at dette nummer frit kan ændres. Det synes jeg slet ikke om, for så kan blå pludselig blive til grøn, sort til hvid osv. I den anden variant kan f.eks. str. 42 blive til str. Small osv.

Set ud fra et programmørsynspunkt er nævnte sortering vel logisk; men set ud fra et brugersynspunkt er denne sortering ikke meget bevendt. Forestil dig et variantkartotek med f.eks. 200 farver, hvilket ikke er usandsynligt. Så skal man for det første begynde at farveinddele farverne, og derefter skal man alligevel være nogenlunde god til at huske, omtrent hvilket nummer det nu drejer sig om.

Den nemme og elegante løsning må da være, at man, som i de fleste af Jeres andre kartoteker, kan sortere i den kolonne, der i variantkartoteket må være benævnt Navn, i nærværende tilfælde Farve.
Spørgsmål af (26.4k points)
Erik,

Jeg tror ikke, jeg udtrykte mig helt klart nok

Så vidt, jeg kan se af dit skærmbillede - ud fra feltmærkerne Fra farve og Til farve - må det være fra en lagerflytning? I dette tilfælde er sorteringen udefineret - hvilket erfaringsmæssigt typisk vil resultere i, at der sorteres i historisk oprettelses-rækkefølge.

Ifm. fx fakturering sorteres derimod efter Nr., som jeg nævner. Dette ville jeg nok være forsigtig med at lave om på - når det nu længe har været muligt at ændre rækkefølgen ved at ændre numre, risikerer vi let at genere andre, der har disponeret i tiltro hertil.

Jeg er ikke med på, hvad du mener med, at blå kan blive til grøn, hvis man ændrer nummeret? Det er jo ikke den interne reference, man ændrer på - men blot en sorterings-rækkefølge (desuagtet at samme sortering så desværre ikke er konsistent gennemført i fx lagerflytninger).


Mvh.

Christian Estrup

Director, e-conomic Core

 

image

Spørgsmål af (20.9k points)
Se, dette er et rigtigt godt eksempel på, at kunde og leverandør taler forbi hinanden, fordi de praktiske forudsætninger ikke er de samme.

Jeg vil derfor bede dig/Jer gå ind i en variant og ændre nummeret på f.eks. en farve. Man kan tilsyneladende ikke ændre et nummer til et andet nummer, der er højere end det højest anvendte nummer i det pågældende kartotek, men det kan f.eks. lade sig gøre at ændre nummeret på en farve til et andet, anvendt nummer, og så skal I bare se løjer. Så kan blå blive til grøn på et splitsekund. Det er fint, at I er så kundevenlige at lade Jeres kunder teste systemet, men lidt selvtest tror jeg vil være på sin plads.
Spørgsmål af (26.4k points)
Hej Erik,

Vi må altså <em>virkelig</em> tale forbi hinanden - jeg kan simpelthen ikke se, hvad du mener med, at en variant kan blive til en anden.

Jeg har prøvet følgende:

1. Jeg har en variant (farve) med et udfaldsrum på 3: Rød, Grøn, Blå.
2. Opret faktura med en linje med varianten Rød
3. Omrokér totalt i rækkefølgen af varianterne under kategorien
4. Tilbage til fakturaen - der er (naturligvis) stadig valgt Rød

Christian Estrup

Director, e-conomic Core

 

image

Spørgsmål af (20.9k points)
Jamen, det gør vi da.
At blå bliver til grøn kan du se af vedlagte 2 udskrifter.
Du har ret i din argumentation, at systemet bevarer data på den rigtige Farvebetegnelse, men det er uomtvisteligt, at hvis man har oprettet et farvekartotek efter et nummersystem, så vil man smadre systemet, hvis man omdøber et nummer.
I vedlagte eksempel har jeg omdøbt farvenr. 1, rød til farvenr. 4.
Herved bliver farvenr. 1 nu blå, farvenr. 2 skifter fra blå til grøn og farvenr. 3 bliver hvid i stedet for grøn.

Men mit ærinde var egentlig bare, at systemet i sine tabelopslag sorterer efter de værdier, som man som bruger får oversigt over: Altså variantens navn (I dette tilfælde farven) i stedet for at sortere efter en kolonne, som er usynlig for brugeren (I dette tilfælde farvens nummer, som i bund og grund er uinteressant).

Det synes jeg vil være både optimalt og brugervenligt.
Spørgsmål af (26.4k points)
Hej Erik

Ja dette er desværre et generelt problem i systemet, mange steder skrives nøgler istedet for værdier. Fx i kundeskærmen. Hvem ved hvem kontakt nr 53 er?   Jeg har rejst problemet flere gange men det er åbenbart meget svært at løse.

Tue
Spørgsmål af (4.6k points)
Ja, og her slutter det nok.
Ingen yderligere reaktion fra e-conomic, hvilket jeg tager som et signal om, at et af de væsentligste funktioner i systemet, nemlig et logisk tabelopslag, er sekundært i forhold til systemets funktionalitet.
Men jeg sidder med en fornemmelse af, at jeg ikke er den eneste bruger, der næsten ikke orker at bringe flere forslag.
Og min kunde har resigneret.
Spørgsmål af (26.4k points)