forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Hvad får vi for prisen på det hidtil gratis Dimension modul ???

+1
I e-conomic nyhedsbrevet i juli 2013 annoncerer i et ny pris for det nuværende gratis Dimension-tillægsmodul.

Baggrunden er ifølge nyhedsbrevet, at I konstant udvikler funktionaliteten og mulighederne i e-conomic, og også i disse moduler.

Jeg gik derfor ind på jeres forum for at se hvilke udviklinger I har foretaget i Dimension-tillægsmodulet de seneste år. Men det er ikke muligt for mig at finde nogle udviklinger. Seneste aktivitet med status "gennemført" er vist fra 2010 - og det er vel at mærke ikke en udvikling, men en bruger, som hjælper en anden bruger med svar på et spørgsmål.

Så er det fremadrettet, at I planlægger en stor udvidelse af Dimension pakken? I så fald vil jeg bede jer beskrive jeres planer med pakken. Hvad kommer der i pakken, som kan godtgøre den månedlige pris på 50 kr ((set i forhold til de 316 kr for hele e-conomic)).

Mvh

Michael Lumholt
spurgt 5 Aug, 2013 i Spørgsmål » Dimension af ticra (890 points)

3 Svar

Hej Michael,

 

Lad mig starte med at beklage den uheldige formulering i nyhedsmailen. Det er for tidligt at begynde at tale om nogen konkrete punkter der bliver udviklet på, som jeg også skriver i bunden af denne forumtråd:

 

http://forum.e-conomic.dk/8339/prisstigninger-pa-moduler-til-oktober

 

Det er ikke en konkret og nært forestående udviklingsopgave der ligger til grund for prisstigningen. Jeg citerer mig selv fra ovenstående tråd:

 

Forretningsstrategi er også årsagen til at vi begynder at tage penge for modulerne. At de har været gratis at bruge, er ikke ensbetydende med at de har været gratis at drive og supportere. Og selvom vi gerne vil have glade kunder, vil vi også gerne have en rentabel forretning. Og vi er der nu hvor disse moduler ikke er rentable for os, medmindre vi har noget indtjening på dem.

 

Jeg lover dig for at vi fortæller så snart vi kan sige noget konkret om al udvikling i e-conomic, herunder også hvad der må blive udviklet til de tre tillægsmoduler i fremtiden. Men samtidig er jeg meget forsigtig med at blive konkret for hurtigt.

 

Udviklingsarbejde er en proces hvori slutresultat og lanceringsdato kan nå at ændre sig mange gange undervejs. Og det kan let føre skuffelser med sig, hvis man offentliggører en udviklingsplan i dag, som måske ikke er aktuel i morgen.

 

Vi kommer til at informere yderligere om hvordan man håndterer en evt. afvikling af de tre moduler inden længe, så de der ikke ønsker at fortsætte med at bruge dem, kan fravælge dem på en god måde.

 

Med venlig hilsen

 

Martin - e-conomic

besvaret 6 Aug, 2013 Spørgsmål af Martin Wülser Larsen (5,280 points)
Hej Martin,

Det er jo ærlig snak, når du bekræfter, at der ikke er konkrete udviklinger, som ligger til grund for prisstigningen.

Version 2 af forklaringen er nu, at det ikke har været gratis at drive og supportere.

Jeg gik derfor endnu en gang ind på jeres forum for at se mængden af spørgsmål til Dimension modulet. Men endnu en gang finder jeg forsvindende antal indlæg til dette modul. Så også denne forklaring er meget svær at følge.

I må jo have gjort jer nogle overvejelser om prissætningen af de enklete moduler. Så endnu en gang spørger jeg, hvad der kommer i Dimension pakken som kan godtgøre den månedlige pris på 50 kr ((set i forhold til de 316 kr for hele e-conomic)).
besvaret 6 Aug, 2013 Spørgsmål af ticra (890 points)
Hej Michael,

Jeg kan godt følge dig i din betragtning hvis du bedømmer supportarbejdet alene ud fra hvad der kommer af spørgsmål og svar her på forummet.

Sagen er den, at selvom vi har fået mere og mere support her på forummet, hvor forespørgsler og svar kan være med til at hjælpe andre brugere senere, så får vi stadigvæk langt størstedelen af vores supporthenvendelser på telefon, mail og chat.

Prissætningen er gjort på baggrund af vurderinger af modulernes nytteværdi, samt en vurdering af hvad fortsat drift og support af modulerne koster os.

Så selvom det er en kedelig nyhed at måtte overbringe, så er det ikke fordi vi har regnet en kommende tilføjelse til modulerne med i prisen.

Med venlig hilsen

Martin - e-conomic
Hej Martin,

I forrige mail bekræftede du, at jeres forklaring "Version 1" vedr. udvikling af Dimension modulet ikke holdt vand.

Jeg havde håbet, at du i seneste mail havde skudt jeres forklaring "Version 2" ned vedr. udgifter ved at drive og supportere Dimension modulet. Men det var du åbenbart ikke med på. Med vores kendskab til e-conomics opbygning, må jeg sige at det endnu en gang er svært at tro på, at supporten og driften af netop dette modul spiller en rolle for prisfastsættelsen.

Men du spiller jo også forklaring "Version 3" på bordet. At prisen på modulet er gjort på baggrund af en vurdering af modulets nytteværdi.

Og det hænger vel meget godt i tråd med mit oprindelige spørgsmål: "Hvad får vi for prisen på det hidtil gratis Dimension modul". Og jeg kan forstå, at jeg som bruger ikke får noget nyt for prisstigningen, men at I sætter prisen op, så e-conomic er mere rentabel for jer.

Men det ville nok også være en "uheldig formulering" i nyhedsmailen...
besvaret 7 Aug, 2013 Spørgsmål af ticra (890 points)
Hej Michael,
 
Jeg må tilstå at jeg er uenig i din versionering af det du kalder forskellige forklaringer. I mit oprindelige svar til dig, henviste jeg til passagen:
 
Forretningsstrategi er også årsagen til at vi begynder at tage penge for modulerne. At de har været gratis at bruge, er ikke ensbetydende med at de har været gratis at drive og supportere. Og selvom vi gerne vil have glade kunder, vil vi også gerne have en rentabel forretning. Og vi er der nu hvor disse moduler ikke er rentable for os, medmindre vi har noget indtjening på dem.
 
Som skrevet tidligere har vi ikke noget ny funktionalitet på trapperne til modulerne. Og jeg beklager hvis du har fået det indtryk, det er en fejl fra vores side.
 
Med venlig hilsen
 
Martin - e-conomic
 
i gang× 3
Vi sætter stor pris på alle de forslag vi løbende får ind, og vi gør hvad vi kan, for at få implementeret så mange som muligt.

Når vi udvælger, hvilke forslag der skal udvikles og implementeres, sker det ved prioritering efter hvilke der giver størst værdi for flest brugere, samt afstemning blandt brugerne. Et forslag er altså ikke garanteret udvikling og kan således blive fravalgt i processen. Med andre ord; DIN mening tæller!

Når vi modtager et forslag sker der følgende:
  • Forslaget gennemlæses, besvares og tagges med “Overvejes”
  • Forslaget er nu klar til at modtage stemmer fra andre brugere
  • Der tages stilling til, om forslaget bliver udført og det tagges derefter som “Planlagt”