Hej M.Malling
Jeg bemærker at du skriver du anvender lagerstyring, så vi skal jo (som du netop antyder) tage højde for at dine returnerede varer kommer retur på lageret, og de andre lidt dyrere varer skal jo faktureres korrekt ud fra varelageret. Mit lille 4 trins forslag skulle gerne sørge for, at du får opfyldt kundens ønske, og at der sker de korrekte varetransaktioner på dit lager, og du kan fortsat anvende f.eks. rapport omsætningsstatistik uden at have noteret diverse undtagelser om antal varer og avance mm..
Altså.
1. Kopier og vend den første faktura til en kreditnota, og bogfør denne uden at sende til kunden. Så kommer varerne retur og kunden skylder dig nu 0 kr. (Dvs. han har jo betalt så nu skylder du ham kr. 935,-)
2. Opret en manuel debitorfaktura på det samme oprindelige beløb (935,-) som første faktura. Du kan se hvordan her: http://wiki.e-conomic.dk/bogforing/manuel-debitorfaktura og nu er kundens saldo igen kr. 0,-.
3. Opret et nyt varenummer i dit varekartotek, som peger på en varegruppe uden lagertræk. Du kan kalde varen for "Diverse" eller "Reduktion" Du behøver ikke at angive en pris på denne vare.
4. Herefter opretter du en faktura på de rigtige lidt dyrere varer, og på denne faktura påfører du også en ekstra faktura linje med din nye Diverse/Forudbetalt vare (Du kan i varens navn på fakturaen skrive "Reduktion for tidligere fak. xxxxx"). Husk denne varelinje skal bidrage med minusværdi (-935,-).
Så står du med en ny faktura som kun lyder på differencen, og de nye lidt dyrere varer faktureres korrekt ud fra varelageret. og kunden er happy. Alle varertransaktioner på lageret er korrekte, og der er ikke lavet ged i din rapport omsætningsstatistik (Hvis du ellers interesserer dig for denne)
Hvis ovenstående er lidt for "langhåret" så må du kontakte mig i morgen mellen 10.00 og 14.30 i tlf. supporten 88204841. Så tager vi den derfra :-)
Lennart Schmidt
Online regnskabsprogram
e-conomic support - Din vej til vores support
e-copedia - Opslagsværk om e-conomic
e-conomic blog - Hold dig opdateret