forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Hvordan håndterer man leverandørordre, hvor faktura kommer først - og uger senere kommer varerne?

0
Jeg ville ikke gøre overskriften for lang, men nu håber jeg, at den er beskrivende og rammende nok.

Min udfordring er, at i min webshop forudbetaler jeg mit indkøb i to rater, fakturaen ankommer ved afskibning 4  - 5 uger efter bestilling, mens varerne og dermed også oplysning om fragtomkostninger først ankommer flere uger senere.

Jeg er nødt til at bogføre leverandørfakturaen i samme periode som den anførte fakturadato, men varerne ankommer typisk i en senere periode - ja, måske endda først i næste regnskabsår. Ved vareankomst oplyses til mig resultatet af fortoldning samt den totale fragtomkostning. Hvordan kan jeg afspejle disse beløb som kostpristillæg på de varer, der er på fakturaen, der blev bogført i en tidligere periode?

Jeg kan ikke finde nogen beskrivelse af, om og hvordan dette kan lade sig gøre, men jeg håber, at nogen har det helt rigtige svar til mig.

På forhånd tak!
spurgt 15 Apr, 2013 i Spørgsmål » Lager af perbuch (230 points)
status opdateret 18 Apr, 2013 af Lasse Bager

1 Svar

Hej Per

Som udgangspunkt kan man vælge at benytte sig af leverandørtillæg i procent - da fragt og told oftest knyttes til kostprisen på det afskibede produkt er det en mulighed.

Dette tillæg kan du fører i resultatopgørelsen og så modregne når den endelige opgørelse kommer - så kan man løbende evaluere sin procentsats så man med sikkerhed ikke booster lageret unaturligt.

Håber det gav mening, da systemet desværre ikke er bygget til at håndtere det på anden måde - eneste andet alternativ er at du laver lagerreguleringer udelukkende på prisen, men det kan nok godt være en omfattende affære.

Med venlig hilsen

Lasse Bager

Online regnskabsprogram
 

besvaret 18 Apr, 2013 Spørgsmål af Lasse Bager (34,940 points)
i gang× 1
Vi sætter stor pris på alle de forslag vi løbende får ind, og vi gør hvad vi kan, for at få implementeret så mange som muligt.

Når vi udvælger, hvilke forslag der skal udvikles og implementeres, sker det ved prioritering efter hvilke der giver størst værdi for flest brugere, samt afstemning blandt brugerne. Et forslag er altså ikke garanteret udvikling og kan således blive fravalgt i processen. Med andre ord; DIN mening tæller!

Når vi modtager et forslag sker der følgende:
  • Forslaget gennemlæses, besvares og tagges med “Overvejes”
  • Forslaget er nu klar til at modtage stemmer fra andre brugere
  • Der tages stilling til, om forslaget bliver udført og det tagges derefter som “Planlagt”