Jeg leder p.t. efter en freelance bogholder, der kan lave min bogføring i e-conomic - sandsynligvis én der arbejder hjemmefra, og dermed ikke vil være her i virksomheden hver gang han/hun skal arbejde. Jeg vælger denne fremgangsmåde delvis fordi jeg ikke selv er bogholderikyndig, og dels fordi jeg vurderer, at min tid er bedre brugt andre steder i min virksomhed.
Forudsætningen for denne fremgangsmåde er, at jeg selv indskanner og uploader alle bilag - også når jeg ikke selv er hjem men er evt. i udlandet på arbejdsopgaver.
Det vil lette processen - og spare mig tid og penge i forbindelse med bogføringen, hvis det var muligt at udfylde konto/modkonto numrene allerede ved indlæsning til ubehandlede - således at den enkelte bilag - såfremt jeg har benyttet mig af denne funktion - vil automatisk få kontonumrene overført med sig, når bogholderen indlæser fra ubehandlede til en kasseklade. Jeg forestiller mig at her vil bogholderen fortsat have mulighed for at redigere/ændre/rette kontonumrene, men at de mere kryptiske bilag, hvis formål i driften bogholderen måske ikke vil kunne tyde - får de rigtige numre med fra starten.
Jeg kan naturligvis lave et manuelt notat i forbindelse med indskanning, men en sådan automatisk funktion vil jo være nemmere. Kunne det lade sig gøre?
mvh/Adrian Redmond