Som alle andre lagerførende virksomheder har vi flere gange årligt brug for at afstemme vores lager (foretage en lageroptælling / Status) for at sikre at der er overenstemmelse mellem det bogførte og det fysiske lager.
Vi har mange produkter, der findes i forskellige varianter (Farve og Størrelse). Dermed har vi relativt mange produktkombinationer, der alle skal optælles og eventuelle uoverenstemmelse med det bodførte antal skal reguleres.
Det fremgår at flere manualer, at det er muligt at gå i varekartoteket og eksportere hele listen til Excel, hvorefter denne kan opdateres og igen importeres i e-conomic. DETTE GÆLDER DESVÆRRE IKKE, FOR VARER DER FINDES I FLERE VARIANTER, og som jeg kan se er den eneste og ekstremt omstændige mulighed at lave en lagerkladde og deri indtaste samtlige (i mit tilfælde ca. 12.000) linier for derved at regulere antallet på de enkelte varianter. Jeg går udfra at der er andre virksomheder, der arbejder med lagerstyring, der har samme behov for at lave lagerreguleringer.
Generelt virker det til at e-conomic ikke er egnet til virksomheder, der anvender varianter i lagerstyringen. I varekatoteket, ordrer, fakturaer, leverandørebestillinger mv. er varianterne ikke vist i oversigten i e-conomic, hvilket gør arbejdet meget besværligt og øger risikoen for at lave fejl. (Det er naturligvis muligt at se ordrer, fakturaer mv. som PDF inkl. varianter men denne løsning er på ingen måde hensigtsmæssig, bestemt ikke i forbindelse med ordre, fakturaer, bestillinger, der indeholder mere en 5 varelinier).
MULIG LØSNING: Varekartoteket vises med varianter og skal kunne ekspoteres til Excel, tilrettes og derefter importeres igen.
Lad mig endelig høre hvis der allerede findes en smart løsning på ovennævnte problem?