Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Udskrifter fra e-conomic gemmes direkte i indbakken

+2
Hej

ifb med f.eks momsopgørelser lavede jeg i gl. dage et print af balancen for perioden + udskrift af momsafstemningen og momsopgørelsen, disse blev hæftet sammen med momsindberetningskvitteringen fra skat, og brugt som bilag.

Når jeg skal gøre det samme idag, men med elektroniske bilag, skal jeg først danne udskriftet i e-conomic, så gemme det som en pdf fil i en mappe på pceren og så trække det over i indbox.

Ville være en stor hjælp hvil dette kunne ske bare ved at trykke en "knap GEM I INDBOX" på linje med print / vis i xcel mm

Hvis det skulle være helt perfekt ville det være rart at man på de elektroniske bilag kunne lave et "ekstra bilag" bilag med en forklarende tekst, der åbnede op sammen med de andre sider. F.eks, hvis man havde lavet en rettelse på nogle poster på en konto, at man så kunne skrive en forklarende tekst evt inkl. nogle beregninger eller andet. Som det er nu skal man lave arket manuelt og så scanne ind (lidt bøvlet)

Ovenstående ønske gælder for så vidt alle de udskrifter man kan lave i e-conomic, da de ofte bliver brugt i forskellige bogføringsmæssige sammenhænge

på forhånd tak for hjælpen
i Forslag » Salg af (490 points)
status opdateret af 🔒
Det er et super godt forslag - især også det med at man kan lave et "ekstra bilag". Jeg printer ofte et bilag og skriver mine kommentarer på i hånden for derefter at scanne dem ind igen. Ellers kan jeg jo ikke huske, hvorfor jeg ændrede posteringen/omposterede projektet.

Vh Helle.

1 Svar

Hej Tina og Helle.

Jeg forstår godt at det kan være udfordrende at overføre vaner fra analog til digital og den nye opdatering af bogføringsloven vil nok udfordre os alle på forskellige punkter.

I forhold til at vedhæfte rapporter fra e-conomic til posteringer tror jeg ikke det bliver en løsning vi kommer til at lave, da dokumentationen allerede findes og til alle tider vil kunne slås op i e-conomic. Jeg forstår godt ønsket om at fortsætte på samme måde som I kender og er trygge ved, men det er måske ikke nødvendigt for at leve op til bogføringslovens krav om dokumentation.

Ang. noter så har I mulighed for enten at skrive en detaljeret tekst i Bogføringsteksten - som I endda har mulighed for at redigere efterfølgende. Eller en note som er knyttet til det vedhæftede dokument - dette kan også redigeres løbende.

Jeg håber at dette input kan give jer inspiration til at fortsætte evt på en lidt ny måde :)

Samtidg samler jeg løbende det input sammen vi får ang. digital bilagshåndtering som følge af lovændringerne, så vi kan tage stilling til om der vil være behov for flere ændringer i programmet på den lange bane :)

De bedste hilsner
Tabita, e-conomic
Forslag af 🔒 (55.9k points)
Hej Tabita

forstår ikke helt dit svar, med at data altid kan trækkes senere. Hjælper jo ikke noget når man ikke kan se/ved hvad man skal trække. Kan være noget skat spørger om efter 4 år. Så skal det jo være nemt at finde og forklare.

F.eks. ved momsopgørelser hvor jeg vedhæfter ovenstående udskrifter til min afregning. Hvis der så efterfølgende sker bogføring i samme periode kan man jo ikke se på nye udskrifter hvad udgangspunktet var. Bruger ofte diverse udskrifter som dokumentation for min bogføring og evt udbetalinger. Har en kunde betalt dobbelt er det nemt at bruge debitorudskriftet som bogføringsbilag/dokumentation.

Mht til at skrive forklaringen i bilagsteksten, tænker jeg ikke det giver mening, bliver for langt, når det også nogle gange er inkl. beregninger mm.

du skriver at jeg kan oprette en note til et bilag, hvor gør jeg det, og hvordan kan man se at der er oprettet en note på et bilag ?
Du har ret i at man ikke kan genskabe rapporter for perioder der efterfølgende er bogført mere i. Jeg havde ikke taget i betragtning at der kunne være behov for at bogføre i periode hvor momsen allerede er indberettet og afregnet.

Ang. noten så kan den skrives i feltet note i inbox før du opretter posteringen - eller når posteringen er oprettes kan du tilføje/se en note når du klikker på visningen af bilaget. Dette kan gøres både når bilaget ligger i kladden og efter det er bogført.

Mvh Tabita