Jeg har en kunde, der bruger Minuba. Han skal have alle leverandørfakturaer i Minuba, så han kan sætte dem på de forskellige sager. Når han så har godkendt dem der, så overføres leverandørfakturaerne til e-conomic, så jeg ved, at nu er de godkendt, og jeg må bogføre dem. Men fakturaerne havner i kassekladden i stedet for i Smart Inbox, som jo ellers er der, vi håndterer bilag nu. Og så sætter den betalingsoplysninger på alt den ovefører - den følger ikke, at jeg har sat "ignorer betalingsoplysninger" på flere af leverandørerne. Håber at i vil få det ændret sammen med Minuba, så det hele kommer ind i Smart Inbox og fungerer ordentligt. Et andet problem med Minuba og e-conomic er, at min kunde får EAN-fakturaer. Det vil sige, at vi modtager alle fakturaer to gange, da EAN jo automatisk kommer ind i e-conomic, og så får han dem også i Minuba, da det er der, han skal bruge det. Så jeg sletter dem i Smart Inbox hver dag, for jeg skal jo kun bogføre dem, han har godkendt i Minuba. Men måske kan Sproom hjælpe med det - jeg prøver at spørge dem.