Informizely customer feedback surveys

Dynamiske felter i BS-opkrævning mangler

0
Ved udtræk af fakturaer til opkrævning gennem BetalingsService (PBS-opkrævning) er der en begrænset mulighed for brug af dynamiske felter i ekstralinjerne på BS-opkrævningen (fx fakturanummer, nettobeløb og momsbeløb), men desværre ikke fakturadato.

Efter momsreglerne er det et krav, at en faktura bl. a. indeholder fakturadato og fakturanummer. Det er derfor ikke muligt at få BS-opkrævningen til at gøre det ud for en faktura. Vi må derfor udsende ca. 500 fakturaer til vores BS-tilmeldte medlemmer, da vores kontingent er momsbelagt og en række af vores medlemmer er momsregistrerede. Det fører desværre ofte til dobbeltbetalinger, som efterfølgende skal håndteres med tilbagebetaling.

Vi foreslår derfor, at det bliver muligt også at angive fakturadatoen som et dynamisk felt i ekstralinjerne ved PBS-opkrævning, således at vi kan nøjes med at bogføre de mange fakturaer uden at sende dem - og dermed også undgå at nogle bliver betalt to gange.
i Forslag » Salg af (250 points)
status opdateret af 🔒

1 Svar

Hej,

På trods af at du har givet en ganske fin forklaring her, så har jeg brug for lidt støtte for at sikre mig at jeg forstået dig ret.

I filen som dannes til PBS fremgår fakturanummer ikke, og derfor når filen indlæses hos PBS, så angives der ikke et fakturanummer til kunden. Jeg har forstået dig ret?

Venlig hilsen/Best regards

Alexander Smolkine

WOW Hero, Planet WOW

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Gærtorvet 1, 3, 5, 1799 København V

CVR-nummer: 29403473

Forslag af 🔒 (11.2k points)

Du har desværre ikke forstået det helt korrekt. Som jeg skrev i mit forslag, så er det fakturadatoen, der ikke findes som et dynamisk felt ved PBS-opkrævning. Fakturadatoen kan derfor ikke komme med på filen til PBS og dermed videre til kunden på den månedlige betalingsoversigt fra BetalingsService, som derfor heller ikke gøre det ud for en faktura.

Mit forslag er helt konkret, at fakturadato også bliver gjort tilgængeligt som et dynamisk felt ved Eksporter PBS-fil og dermed kan indgå i ekstralinjerne, der indsendes til PBS - helt på samme måde som det er muligt at angive fakturanummer, moms og fakturabeløbet som dynamiske felter i det nuværende system.

I øvrigt er det efterhånden mange år siden, at PBS ændrede navn til BetalingsService eller BS, så det bør I ved lejlighed også opdatere i Economic både i menuer og detailbilleder på såvel opkrævningssiden og indlæsning af indbetalinger samt i vejledningsmateriale.

Hej,

Jeg har slettet mit daværende indlæg, da mit indlæg simpelthen ikke gav mening.

En lille opfølger på din udfordring. Har du samme fakturadato, når du opkræver dine kunder via. PBS?