Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Overslag

0
Hej E-conoimic udviklere.

Jeg kan se flere har efterspurgt om man kan lave et overslag, så man ikke skal lave et tilbud, som nemt kan blive bindende.

Man kan læse sig til at flere er nød til at lave det i f.eks. et worddokument eller lignende.

Jeg mener det kunne være en god hjælp med sine allerede gemte varekoder, hurtigt at smide sådan et afsted, hvor overskriften er `overslag` i stedet for `tilbud` samtidig med at det ser mere professionelt ud.

Tit har vi, specielt håndværkere brug for at sende en mindre detaljeret pris afsted til en kunde inden man indhenter flere priser og bruge flere timer på at regne en fast pris/tilbud til kunden.

Håber mit forslag kan forstås?

Jeg har arbejdet før i programmet E-regnskab og der ved jeg man kan lave et overslag... mon ikke der er flere programmer, som man kan dette i.. E-conomic skal med i udviklingen...

Mvh. Murermester Nikolaj Pedersen.
i Forslag » Salg af (120 points)

1 Svar

Hej Nikolaj.

Der er ikke udsigt til at vi introducerer en helt ny dokumenttype i e-conomic. Måden du kan løse det på er ved at lave en ekstra skabelonsamling som du kalder Overslag. I den ændrer du overskriften på dit tilbud til "Overslag".

Når du så vil lave et overslag i stedet for et tilbud, så laver du stadig dette i tilbudsmenuen men vælger det layout der hedder Overslag, så det dokument kunden får tilsendt er et Overslag. Når det er sendt gemmes det også i arkivet så du efterfølgende kan hente det frem igen.

Hvis Overslaget så skal laves til et tilbud så kan du kopiere overslaget og ændre layoutet til Tilbud, og sende det til kunden.

Eller du kan springe tilbud/ordre trinnet over og lave dit overslag direkte om til en faktura.

Hvis du er i tvivl om hvordan du praktisk opretter det nye layout Overslag, så tag fat i supporten og henvis dem evt til mit svar, så de forstår din udfordring og mit løsningsforslag, så vil de nemt kunne hjælpe dig med at oprette dette i e-conomic :-)

Jeg håber at dette tip vil være en hjælp for dig.
Forslag af 🔒 (55.9k points)