Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Saldo over/undertid i timebank

0
Hej.

Jeg vil gerne igen igen foreslå, at Economic får udviklet timeregistrering således, at alle mobiltidsregistranter kan se deres under/overtidssaldo når de taster deres timer via app-en. Jeg bliver så ofte spurgt om overarbejdssaldo, idet mobiltidsregistranterne ikke selv kan se det, da de kun har adgang via app-en. Ydermere er der ofte nogle der desværre glemmer at taste. Så går de timer reelt i minus i timebanken, og det tænker jeg de vil opdage, hvis deres saldo pludselig er negativ og de har mulighed for at se det.

Jeg vil også finde det naturligt, at tidsregistranter selv har mulighed for at kontrollere hvad de har i under/overtidssaldo, og forstår ikke at economic ikke har lagt vægt på denne del endnu. Jeg har foreslået det før, og opfatter det som et stort irritationsmoment for brugerne der kun har mobiladgang.

mvh

Rikke Koop
i Forslag » Projektstyring af (280 points)

1 Svar

Hej Rikke og tak for at gøre os opmærksomme på dit forslag

Jeg kan godt huske du har skrevet det før og dengang undersøgte jeg mulighederne for, hvilke tekniske udfordringer, der ville være i det. 
Vores mobil app er bygget sammen med resten af applikation via API. Jeg kan ikke huske, hvor meget jeg gik i dybden med det sidst, men handler om, hvordan hvilke mulighederne vi har for at vise og bruge data på mobilen. 

Den største udfordring er i dag, at det ikke er muligt at hente og vise data på mobilen. Det skyldes at det ikke er tilgængeligt i vores API, hvilket betyder, at vi først skal bygge det for så efterfølgende at kunne gøre det tilgængeligt på mobilen. 

Det tekniske bag er nok ikke så vigtigt for dig, men det er bare for at forklare, at opgaven er større end man lige forestiller sig. Det er dog ikke umuligt og derfor vil vores vurdering bygge på, hvor mange ressourcer vi skal bruge kontra andre gode brugerforslag vi har liggende. 

Her er min vurdering stadig, at dit forslag ikke er det mest efterspurgte sammenlignet med andre og vi derfor vil tage fat i forslag, som vi gavne en større del af vores brugere. 
Jeg vil holde lidt øje med dit forslag den næste måneds tid og være ekstra opmærksom på om vi får lignende forespørgsler fra andre brugere. Hvis jeg oplever en stigende efterspørgsel, så vil jeg revurdere, hvad vi kommer til at gøre herfra.

Rigtig god dag smiley


Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Forslag af 🔒 (102k points)