Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Miljøtillæg/dieseltillæg

0
Hej med jer,

Efter at priserne på kørsel er steget har vi behov for at kunne tillægge ordresummen en % del som et miljø/diesel tillæg. Lige nu vil vi skulle sidde og udregne manuelt, og da vi sender temmelig mange fakturaer vil det være omfangsrigt. Kan man ikke få et felt a la rabatfeltet? Eller en mulighed for at lave en vare som kan udregne % delen for os?

Jeg tænker at vi nok ikke er den eneste virksomhed som har dette behov efterhånden.

Vh Sarah Berdakewitsch
i Forslag » Salg af (150 points)

1 Svar

Hej Sarah 

Mange tak for dit forslag. Der har i det sidste stykke tid været lidt opmærksomhed på netop dette fra vores brugere. Derfor er jeg lige nu i gang med at samle feedback ind fra forskellige vinkler og undersøge, hvilke muligheder vi har i fremtiden. Der er ikke nogle garantier endnu, men jeg er ved at samle sammen. 

I mellemtiden har jeg også leget lidt med programmet for at se på, hvilke muligheder i dag. Jeg har været lidt kreativ. Det skal du vide, men jeg har fundet et bud på en løsning, der vil fungere i dag og jeg vil meget gerne høre, hvad du synes om det. 

Vi har mulighed for at påføre en %-sat til en faktura. Det er dog tiltænkt rabat som du også selv er inde på. Ticket her er, at rabat også fungerer med omvendt fortegn, hvor du påfører en procentvis stigning til fakturaen. 

Tanken er, at man går ind i design og layout og ændrer i kolonnenavnet på kolonnen for rabat i hele kroner til 'afgift', eller hvad du synes er passende. 

Jeg har taget et billede af en hurtigt opsætning, så du kan se ideen i det: 

Det er hurtigt sat op og du kan sagtens arbejde med, hvordan du gerne vil have det til at se ud, men det er mest for du kan fange ideen i det. 
Hvis det ikke giver mening, så må du meget gerne spørge ind og du er også meget velkommen med at komme med dit syn på sagen som en løsning, der vil virke lige nu. 

Jeg ser frem til at høre fra dig smiley


Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Forslag af 🔒 (102k points)
Hej Jesper,

Ideen er ikke dum, men hvad så med de kunder hvor man giver rabat? Vi har flere faste kunder som får rabat, og hvis man ændre den til afgift så giver det ikke mening. Kan man have en kolonne til hver??

Vh Sarah
Hvis kunden får rabat i dag, så vil det ikke virke. Det er en rigtig god pointe, som vil ødelægge denne måde at gøre det på, desværre..

Alternativ kan du selv regne den ud og på en samlet linje via en vare, der hedder afgift. Du kan evt. tage det totale beløb og skrive det i prisfeltet og gange med procentsatsen. Mange af vores beløbsfelter virker som aktive regnefelter. Du kan fx skrive =1000*0,05 i feltet. Her antaget at fakturaen er på 1000 og afgiften er på 5%. Så vil der skrives 50 kr.

Det vil være mit bedste bud lige nu og her.