Informizely customer feedback surveys

Godkendelse af bilag i Smart Inbox

0
Hej

Jeg har brug for at bilag/leverandørfaktura kan sendes til en eller to bestemte godkendere og ikke til alle, der er oprettet, som godkendere.

Eksempelvis kan man på bestemte leverandører under leverandøroplysninger lave et punkt, hvor man kan anføre 1. og evt. 2. godkender.

Der skal således også laves et punkt under Smart Inbox-indstillinger-godkendelse:

"bilag sendes automatisk til godkendelse til den/de godkendere, der er anført under den enkelte kreditor - kun bogførte bilag kan bogføres" -  det vil være godt, hvis man kan anføre 2 godkendere og definere om der er krav om at begge skal godkende - det kan gøres generelt under kreditorindstillinger.

Det er ikke alle leverandører, hvor man kan anføre en bestemt godkender - der kunne man lave dette punkt:

"bilag sendes manuelt til 1. og evt. 2. godkender - kun godkendte bilag kan bogføres" - det skal defineres om det kræver en faktura kræver 2 godkendelser - varemodtager og leder. Hvis varemodtager og leder er den samme, kan man anføre samme godkender i 1. og 2. godkender-her vil det være smart, at der kun blev sendt en anmodning med begge godkendelser.  

Det kunne også være en mulighed, ved de manuelle fakturaer, at fakturaen ved aflæsning af "att." kunne indsætte en godkender og sende den automatisk til godkendelse.

Jeg håber, at der sker en forbedring i godkendelsesproceduren i Smart Inbox, da det er noget, som jeg tænker er et must, når alt skal digitaliseres.

Vh Lone
i Forslag » Bilagshåndtering af (140 points)

1 Svar

Hej Lone

Tak fordi du har taget dig tid til at dele din feedback med os her på Forum. 

Vi arbejder i øjeblikket med workflows i forbindelse med modtagelse, godkendelse og bogføring af bilag og en del af det input du kommer med er allerede med i vores overvejelser. Oliver som er ansvarlig for dette projekt har skrevet et fint blogindlæg om hvilken retning udviklingen pt. går i.

1. og 2. godkender er ikke med i første omgang, men det er en ønske vi ofte hører fra større virksomheder, så det vil muligvis være noget vi kommer til at kigge på senere. Jeg gemmer dit input så teamet kan have det i betragtning.

Tak igen fordi du kiggede forbi Forum.


Med venlig hilsen

 

Tabita Edith Lorenzen

Wow Hero & TopGun, Planet WOW

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Gærtorvet 1-5, 1799 København V

CVR-nummer: 29403473

 

Kig forbi Ønskebrøden, hvor du finder de forslag vi i øjeblikket overvejer:
- Giv din stemme til de forslag som vil gøre din hverdag nemmere og smartere!
Forslag af (50.0k points)