Informizely customer feedback surveys

Periodisering kunne slå igennem på vareomsætning

0

Vi benytter vi os af Periodisering og har modulet dertil. Jeg har dog et problem, som jeg umiddelbart vil mene er relateret til en mangle i periodisering.

Konkret når jeg opretter en faktura, kan det være timer, der leveres over fx 3 måneder. De enkelte varelinjer sætter jeg periodisering på fx de linjer der hører til i december, og ingen periodisering på de øvrige linjer, der så må blive periodiseret i januar, da det er i januar fakturaen bogføres.

Som jeg ser det kommer timerne rigtigt ud på statusbalancen, men... trækker jeg en omsætningsstatistik på det enkelte varenummer fx vare 0003 der er en konsulent, der har udført arbejde, lander al omsætning i den måned der er faktureret.

Da jeg bruger det som beregningsgrundlag for medarbejderens bonus i de enkelte måneder, er det temmelig vigtigt, at jeg kan få omsætningstallene på varenummeret for den enkelte måned.

Det er egentlig mit primære mål med anvendelse af Periodisering.

Kan I se ind i, om det er noget I kan gøre muligt fremadrettet?

i Forslag » Periodisering og anlæg af (160 points)

1 Svar

Hej mos,

Tak for dit forslag.

Det er ganske enkelt rigtigt, at omsætningstatistikken udelukkender vises omsætningen per den dato fakturaen er bogført på. Hvis man udelukkende anvender omsætningsstatistikken som beregningsgrundlaget. Systemteknisk så rammes omsætningen én gang, og de systemposteringer der oprettes efterfølgende, berører ikke direkte vare-linjerne.

Helt teknisk er det nok ikke umuligt at få tilpasset - omend så er jeg ikke sikker på hvor mange brugere efterspørger sådan en funktion. Samtidigt kan man hurtigt argumentere imod;

1. Der er brugere som finder det tilstrækkeligt at omsætningen vises datoen bogføringen sker. Så det leder os til at det skal være en tilføjelse, og ikke direkte ændring.

2. Hvis man anvender medarbejder-fordelt omsætningsstatistik til at lave provisions-beregninger ud fra - er det oftest ikke væsentligt om hvornår salget rent regnskabsteknisk indtægtsføres. Sådanne - og lignende - sager kan dog nemt komme ud i en skelnen mellem, hvornår salget er tilstrækkelig 'endeligt'.

3. For at gradere at en omsætningsstatikken har det rigtige øjebliksbillede, så vil det være et krav at periodisere salgsfakturaerne med det samme.

Et eksempel kan være; man har alt omsætning vist i januar, (forinden periodisering sker). Hvis periodiseringen sker delvis, så tænker jeg at rapporten bliver justeret hele tiden - det kan være misvisende. Så det er svært at gradere sig at omsætningsstatikken er "endelig" - medmindre man periodiser over hele perioden med det samme.

Det kan lede til flere udfordringer at ændre noget så fundamentalt i en funktion. Vi kan selvfølgelig afvente på feedback fra andre brugere, og se om der skulle være stemning for sådan en ændring.

Rigtig god dag :-)

Venlig hilsen/Best regards

 

Alexander Smolkine

WOW Hero, Planet WOW

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Gærtorvet 1, 3, 5, 1799 København V

CVR-nummer: 29403473

Forslag af (8.7k points)
Hej Alexander,

Tak for svaret, der krævede en bogholder for at tyde ;-)

Dit pkt. 1 svar vil jeg virkelig gerne have som en tilføjelse. Andre virksomheder, der sælger andet end timer, må da også være interesseret i at vide hvilke varer der eksakt er solgt i de respektive måneder?!?

Hermed en stærk opfordring fra en bruger, der gennem mere end 20 generelt er godt tilfreds med e-conomic, men som nu rækker hånden ud med et ønske.

Jeg håber I vil forfølge den. I har jo al underliggende viden og kode der skal til for at løse opgaven.

På forhånd tak,

Morten

Hej Morten,

Jeg beklager at mit svar ikke blev simpelt. Ddet var nu hellere ikke et simpelt spørgsmål smiley

Jeg hører at ønsket står højt på din prioritetsliste. Den indgangsvinkel vi må tage her på Forum er, at vi har begrænset ressourcer. De forslag vi tager med videre til udvikling skal gavne flest mulige brugere.

Helt grundlæggende vil omsætningsstatistik ikke blive ændret. Dermed må der være tale om en tilføjelse til omsætningsstatistikken. Altså man skal kunne trække rapporten som nuværende, eller fordelt som periodisering måtte være sket.

Modargumentet for tilføjelsen bestå af to vitale forklaringer. 

1. Det er svært begrænset til hvor mange har brug for denne tilføjelse.

2. Vi ønsker at holde os til keep it simple. Det vil være på bekostning af enkelte brugere vil mangle den dynamik du efterspørger. Omvendt, så er påstanden fra os, er omsætningstatistikken kan det som den størstedel af vores brugere efterspørger.

Intet er skrevet i sten. Så kommer der ekstraordinært sort interesse for at indføre det, så vil det også blive revurderet.