Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Advarsel før fakturering af kunder som bruger købsordrer

+6
Vi handler udelukkende B2B og mange af vores kunder afkræver at vi angiver købsordrer på faktura inden vi fremsender fakturaen. En faktura som fremsendes uden af købsordrenummer vil ofte blive afvist, med det bøvl det efterfølgende giver.

Jeg foreslår derfor at I laver en markering på kunden, som betyder at de bruger købsordrer, og at feltet "Øvrig ref." derfor skal udfyldes inden afsendelse af faktura.

Hvis faktura forsøges afsendt uden købsordrenummeret, skal det give en advarsel i stil med når faktura sendes med en anden dato en dags dato.

Det vil også være lækkert om listen i menuen "Fakturaer" kunne markere de fakturaer, der mangler den påkrævede angivelse af "Øvrig ref.". F.eks. med en rød tekst i "Øvrig ref.", som skriver "Mangler angivelse". Herved bliver det også muligt hurtigt at gå mange fakturaer igennem inden afsendelse, for at se om de overholder markeringen. Særligt når man bruger abonnementsmodulet og skal sende mange fakturaer på én gang, vil det være en hjælp.

Jeg håber forslaget giver mening for jer, for det vil være en stor hjælp for os! I dag krydstjekker vi alle faktura en med Excel liste, for at fange dem som er ved at blive sendt uden købsordrenummer - og det vil vi naturligvis gerne slippe for.

Med venlig hilsen

Kenneth Vindum
i Forslag » Salg af (180 points)
status opdateret af 🔒

2 Svar

Hej Kenneth,

Tak for dit forslag.

Hvis jeg forstår dig ret, så er essensen at du ønsker at kunne markere nogle felter (du tager udgangspunkt i Øvrig ref.), som et obligatorisk felt for at kunne afsende. Mere præciseret, så ønsker du en notifikation, at forsendelsen forsøges uden at dette felt er udfyldt - "er man sikker på at man ønsker at sende?"-scenarie. 

Jeg vil gerne mærke efter om dette forslag falder i god jord, hos vores andre brugere, og det er noget man bør prioritere i højere grad.
Så jeg smider dit forslag i vores Ønskebrønd, så brugerne kan stemme på dit forslag, såfremt det giver mening.

Herefter skal vi nok gå mere konkret ind på, hvordan en løsning evt. skal se ud, og om hvordan det i så fald skal udvikles.

Hvis du har andre kommentarer i forlængelse af forslaget her, så skriver du bare i tråden.

Rigtig god dag :-)


Forslag af 🔒 (12.1k points)
Rigtig god ide. Når man handler med f.eks. det offentlige er ******* løs hvis man ikke overholder alle deres julelege. Det er ret svært at holde tungen lige i munden med de særlige instrukser der er fra enkelte kunder, så en advarselsfunktion ville være glimrende.
Forslag af (360 points)