Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Dato-afgrænsning i Bankafstemningen

0
Når man benytter bankafstemningen (regnskab - bank - bankafstemning) kan man afgrænse på månedsbasis. Det kunne være rigtig nyttigt for mig såfremt man også kan afgrænse ned til dage.

En gang om ugen får vi overførsel fra Teller, dvs. kreditkort indbetalinger fra kunder. Disse bogføres automatisk via noget API vores udviklere har sat op, og derfor kan der f.eks. ligge 4-5.000 posteringer på en dag i e-conomic siden (venstre) som skal udlignes med en enkelt postering på bank siden (højre).

PT. foregår det ved at vi manuelt markerer alle posteringer (4.566 denne uge!) ved at trykke skiftevis på pil ned og mellemrumstasten. Dette er virkelig ikke et produktivt arbejde, bare at sidde og trykke i op til en time!

Ovenstående manuelle arbejde kunne dog hurtigt undgås, hvis vi kunne afgrænse på dage, så vi kan vælge kun at vise posteringer for den dag hvor indlæsningen sker. Så kunne vi nemlig blot markere alle og dernæst evt. fjerne de posteringer som ikke hører til teller kørslen. Dermed ville vi spare afsindigt meget tid.
i Forslag » Bank af (180 points)

1 Svar

Hej Sanne,

Tak for at du har valgt at bidrage med dit forslag herinde.

Jeg kan imødekomme din frustration, og forstår at du ikke har en let hverdag i e-conomic. Nu har jeg smugkigget på jeres aftale, og kan se I har rigtig mange posteringer. Langt over hvad den gennemsnitlig bruger har i e-conomic, faktisk nærmer vi os en exceptionel størrelsesordning smiley

Bankafstemning er optimeret efter den gennemsnitlig virksomhed, som måske har 100-200 posteringer på en måned. Det er en bruger som samme antal posteringer på et år, som I har på en dag.

Her må vores indgangsvinkel være, at vi optimerer efter hvor vi kan gavne mest. På trods af at forbedringen vil kunne gøre jeres bogholderi nemmere, så er det næppe mange brugere som ellers ser en yderligere værdi i tilføjelsen. 

Man skal ikke være afvisende at det en dag vil være noget man kigger imod, men det er ikke tilfældet i dag.

Mine overvejelser går i stedet på:

1. Du skriver at I får én samlet postering i højre side, som udligner mange i venstre. I kan begynde at integrere posteringer således, at modkontoen for jeres beholdningskonto (bank), kun er fremgående ved en postering. Ligesom en flerbenet postering. Så banken er berørt én gang, og ikke ved hver eneste postering, så vil jeres afstemning være 1:1, og derfor noget hurtigere. Det vil i øvrigt også med størst sandsynlighed give en del færre posteringer på et regnskabsår. 

2. I undlader helt at bruge bankafstemning, da den mængde tid I anvender, og det overblik I får, er begrænset, at jeg ikke ser en værdi i bankafstemningen. 

Jeg håber at mit svar giver mening.


Forslag af 🔒 (12.1k points)