Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Automatisk postering af betalt moms (konto 6917) til bank-konto

0
Hej

En funktion til automatisk at overføre beløb fra 6917 betalt moms til bank konto (eller anden likvid konto)

Problemet bunder sig i, at jeg og en support havde en 1,5 time lang tråd kørende om, hvorfor jeg ikke kunne se bogførelsen af min moms-udbetaling på siden "bank afstemning". Det hele endte med, at jeg ikke havde fået den automatiske overførsel til 6917 betalt moms krediteret på denne konto og debiteret på bankkontoen.

Jeg har tidligere brugt Dinero hvor hele indberetningsprocessen med moms gik som en leg og derfor regnede jeg med at når man trykkede "markér som indberettet" ved momsopgørselsen, så gik det hele sin naturlige gang herefter.

På dinero er der også en oversigt over moms på forsiden, så man løbende kan følge med i hvad man skal betale eller have tilbage, indtil man trykker på "indberet" knappen - dette er den funktion jeg allermest savner i e-conomic. Det gav et hurtigt overblik over hvad der skulle betales når den tid kom.

Jeg håber i forstår mit forslag, som nok egentligt er to-delt.

På forhånd tak,

Marcus
i Forslag » Moms af (120 points)

Her ses den funktion som jeg savner i e-conomic.

Først trykker man på knappen afregn moms, og man får så en side identisk med indberetnings-siden på skats hjemmeside med alle de tal man behøver taste ind. Efter det er tastet ind på skat, kan man trykke OK (eller lignende).

Efter man har indberettet hedder knappen noget i retning af "bogfør moms" og når den trykkes på, bliver hele baduljen bogført på den korrekte konto som er valgt (bank, mellemregning, etc.). Herefter behøver man ikke foretage sig mere, andet end af afstemme banken og regnskabsprogrammet (hvor beløbet automatisk fremgår).

Hele fordelen ved dette overblik er, at man altid kan se hvor meget man skal ligge til side til moms, uden at gå igennem 4 forskellige menuer for at få tallet frem.

Håber det kan bruges

Hej igen

Jeg beklager det sene svar. Jeg ved ikke 100%, hvordan Dineros momsindberetning virker, men hvis jeg forstår dig korrekt, så har vi en løsning til netop det. 

Den gemmer sig under rapporter -> moms -> momsopgørelse. 
Her kan du se, hvor meget du skal betale eller få tilbage i moms med forklaringer af de enkelte linjer. Den kan du så markere som indberettet og herefter vil beløbet blive flyttet til 6917 (afhængig af din opsætning). Det sidste du så skal gøre er at betale din moms og så bogføre den sidste postering fra 6917 til din bank. 

Som sagt ved jeg ikke helt, hvordan Dinero afviger fra dette, men ud fra det jeg kan forstå, så er det den mulighed du efterspørger. Spørg endelig løs, hvis der skulle være noget. 

Rigtig god dag smiley 

1 Svar

Hej og mange tak for dit forslag

Bare lige for at være helt sikker i forhold til den sidste del, så forstår jeg dit ønske som en ændring af den visning vi har i rapporten 'momsopgørelse'. Her kan du nemlig altid se, hvor meget du skal betale eller have tilbage i moms. Hvad er det præcis i den som gør, at det ikke fungerer for dig? Hvis jeg helt har misforstået dig, så retter du mig bare. 

I forhold til betalingen af momsen, så har du helt ret i, at vi i vores standardopsætning flytter beløbet til 6917 betalt moms. Når du så rent faktisk går ind og betaler eller modtager dit udestående, så skal der posteres igen. Typisk mod bankkontoen. 

Som udgangspunkt ved systemet ikke, hvornår denne betaling bliver lavet, så jeg kan ikke se, hvornår der fra beregningen af momsen og postering på 6917 samtidigt også kan laves en postering mod banken. Jeg misser nok noget her, så du må meget gerne fylde hullerne ud for mig, så jeg er sikker på, at jeg forstår korrekt.

Jeg ser frem til at høre fra dig og rigtig glædelig jul smiley 


Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Forslag af 🔒 (102k points)