Hej og mange tak for dit forslag
Bare lige for at være helt sikker i forhold til den sidste del, så forstår jeg dit ønske som en ændring af den visning vi har i rapporten 'momsopgørelse'. Her kan du nemlig altid se, hvor meget du skal betale eller have tilbage i moms. Hvad er det præcis i den som gør, at det ikke fungerer for dig? Hvis jeg helt har misforstået dig, så retter du mig bare.
I forhold til betalingen af momsen, så har du helt ret i, at vi i vores standardopsætning flytter beløbet til 6917 betalt moms. Når du så rent faktisk går ind og betaler eller modtager dit udestående, så skal der posteres igen. Typisk mod bankkontoen.
Som udgangspunkt ved systemet ikke, hvornår denne betaling bliver lavet, så jeg kan ikke se, hvornår der fra beregningen af momsen og postering på 6917 samtidigt også kan laves en postering mod banken. Jeg misser nok noget her, så du må meget gerne fylde hullerne ud for mig, så jeg er sikker på, at jeg forstår korrekt.
Jeg ser frem til at høre fra dig og rigtig glædelig jul
Med venlig hilsen Jesper Mieritz