Der er en del af mine kunder's leverandører, der ikke sætter forfaldsdato på deres fakturaer, men kun betalingsbetingelserne. Det har jeg altid synes var irriterende, også før jeg brugte Smart Inbox, men det er jo ikke noget, jeg kan ændre. Da jeg bogførte fakturaerne via kassekladden, var det ikke et stort problem, for der regnede den jo selv forfaldsdatoen ud, efter hvad der var oprettet på leverandøren. Men når jeg nu er begyndt at bruge Smart Inbox og bogfører fakturaerne der, så sætter den bare fakturadatoen ind som forfaldsdato, hvis den ikke kan aflæse forfaldsdato på fakturaen. Det er ikke smart, for så skal jeg tjekke forfaldsdato på det hele, og hvis der så er fejl, skal jeg sørge for at regne den rigtige forfaldsdato ud og skrive den på, så der ikke er noget, der bliver betalt forkert, når jeg udlæser csv-fil til banken. Hvis den ikke kan aflæse en forfaldsdato, burde datoen tages efter de betalingsbetingelser kreditoren er oprettet med.
<!--[endif]-->