Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Udbetaling kreditsaldo på debitor

0
Udbetaling af kreditsaldo på en kunde a la betalinger på en leverandør.

Vi har en del offentlige kunder, som betaler via EAN faktura og, når en kursist framelder sig får de en kreditnota, som manuelt skal udbetales via banken. Herved kan der opstå fejl indtastninger i banken eller svig, så pengene ikke udbetales til den rette modtager.

Derudover er det sjældent at kursisten kender den enkelte kommunes konto nummer, da betalinger som regel styres fra central hold og derfor kan der gå meget lang tid (måned) fra en kreditnota er sendt til de beder om at få pengene udbetalt.
i Forslag » Kunder af (230 points)

1 Svar

Hej Marie

Tak for dit indlæg

Jeg skal lige høre lidt mere om, hvad det helt præcis er du savner i systemet for at kunne løse din udfordring ?

Hilsen Susan Jensen
Forslag af 🔒 (38.5k points)
Hej Susan

Det som jeg savner i debitor modulet er muligheden for at udbetale en kreditnota til den på gældende kunde. På samme vis, når en leverandør skal betales via betalinger, som overføres til banken. Jeg er helt med at det kræver betalingsoplysninger på den pågældende debitor, men dem kan vi taste ind under stamoplysningerne - ganske som på kreditorer - da vi har en del af de samme kunder, som får penge tilbage, når kurser aflyses. Samtidig er det nemmere at holde styr på  kontooplysninger på en debitor end på en mail.

Og vil man kunne tilknytte deres nemkonto, når der udbetales fra en debitor - så slipper man helt for indtastning af deres kontonummmer?

Giv lyd fra jer, hvis det ikke giver mening.

Hilsen Marie
Hej igen Marie

Dit forslag har nu stået åbent en måneds tid, og da der ikke ser ud til at være så mange ønsker/kommentarer til det, må jeg desværre afvise det for denne gang. Vi får rigtig mange gode forslag fra vores kunder og vi prioriterer dem der kommer flest kunder tilgode.

Det du evt. kan gøre er, at oprette kunden som leverandør også, og så overføre kreditnotaen til leverandøren med en flerbenet postering og behandle den som en almindelig leverandørbetaling. Du opretter en ny postering og vælger kundeindbetaling i type og debitere på kunden. Herefter sletter du modkontoen og klikker gem og fortsæt/ny og i næste billede vælger du leverandørfaktura og taster leverandør og beløb og betalingstype, så den kommer med i din betalingsfil du eksportere

Håber du kan bruge den løsning

Rigtig god dag til dig