Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Inbox - igen - igen - igen

0

Hej igen.

Nu har jeg igennem flere år opdraget mine kunder til at benytte emnefeltet i deres mailprogrammer, når de sender bilag til inboxen.

Årsagen er den indlysende, at man i indscannede bilag kunne angive, om man ville bruge emnefeltet eller filnavnet som tekst i bilagets   notefelt. Nu er det tilsyneladende standard, at mailens emnefelt lægges ind i notefeltet. Det er jeg tilfreds med, men da notefeltet bruges til bl.a. at forstå, hvad bilaget drejer sig om, så er det påfaldende uigennemtænkt, at man i bilagsvisning kun kan se den første karakter i noterne.

Det næste er, at når man bruger det pågældende bilag til at bogføre efter, så står noterne ganske vist øverst i bilagsvisningen, når man laver en enkeltbenet postering, men skal man lave flerbenede posteringer, er man nødt til, inden man går over i flerbenede  posteringer, at åbne bilaget i "vis bilag", og så står noten lodret. Det kan være forbistret svært at læse.  Og ja, jeg ved godt, at man kan rotere bilaget, men e-conomic er for mig et arbejdsredskab og ikke et legetøj.

Og ja, jeg savner fortsat testkapacitet/ -vilje /-erfaring hos e-conomic, når der laves ændringer. 

i Spørgsmål » Bilagshåndtering af (26.5k points)
opdateret af

1 Svar

Hej Erik,

Mange tak for dine inputs her. Jeg er ikke med på alle dine punkter her, så jeg vil meget gerne lige spørge ind.

Først og fremmest er det godt, at du gerne vil have emnefeltet ind i noten. Jeg er dog ikke helt med på, hvorfor du kun kan se en karakter. Jeg tror måske du har et højt zoom, hvilket gør, at du kun kan se en karakter. Det er i hvert fald den eneste måde jeg kan komme tæt på det. Jeg kender selvfølgelig ikke din skræm størrelse eller zoom, men på min bærbar skal jeg op på ca zoom 175% før jeg kun kan se en karakter. Hvad oplever du her?

Næste del i forhold til de flerbenet posteringer, så er problemet, at du åbner fordelingen. Åbner billede for at se noten da du ikke kan fordele uden at have noten. Er det rigtigt forstået?
I så fald. Hvad kunne vi ændre for at gøre det nemmere? :)

Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Spørgsmål af 🔒 (102k points)
Dit første spørgsmål: Jeg er klar over det med opløsningen, og det er fint, at du tester på en bærbar, men det er jo slet ikke der, jeg arbejder. Jeg har en ekstern skærm, så jeg kan arbejde med 2 billeder ved siden af hinanden, hvordan skal jeg ellers kunne trække bilag fra inbox over i en kladde eller finde en postering, hvortil jeg kan tilknytte en fil fra inbox. Det er jo ikke særlig effektivt at arbejde med overlappede billeder. Det er derfor klart, at når I ikke "krymper" billedet med Inbox, så skærer Windows automatisk fra højre af, og derfor går det ud over overblikket af den højre del af Inboxen. Når i f.eks. kan krympe pop-up billedet i Bankafstemning, kan i vel også i Inbox.

Spørgsmål 2: Ja. Som jeg skriver: Ved  Enkeltpostering vises bilaget nederst, og noten står øverst i bilaget. Men hvis du vælger "Vis bilag" for at kunne se det, når der skal laves en flerbenet postering, så står noten på højkant i venstre bilagsside. Du kan bare prøve at åbne et bilag, der er tilknyttet en postering, og hvor bilaget har en note. Sværere er det ikke at konstatere.

Men noget, der er meget vigtigere: Jeg har haft andre indlæg ang. Inbox, hvor jeg føler, at i slet ikke agerer på alle de uhensigtsmæssigheder, der i forbindelse med Inbox.

Mine indlæg er flg.: 08.10.2020 Indscanning, 20.11.2020 Inbox - gen, igen, 27.11.2020 Inbox - igen og 08.12.2020 Indlæsning af bilag i Inbox.

Jeg mener, at der er alt for mange forhindringer i Inbox, ogjeg  forstår slet ikke, at I kan være Jer selv bekendt.

Inbox er kun for at vise, at der kommer fornyelser, men store tilbageskridt er måske fornyelser, men ingen fremskridt. Tag for eksempel den måde i smider bilag ind i boxen eller adskiller bilag. Ingen struktur overhovedet. Mine kunder sender mails med flere filer, der hører sammen. For at jeg kan styre det i Inbox, er jeg nødt til at videresende en mail ad gangen, gå ind i Inbox og derefter finde de sammenhørende filer rundt omkring for at kombinere dem. Det går hurtigt med indlæsningen i Inbox, men de få sekunder, der vindes der, bliver efterfølgende til spildte minutter.

Hvis i tror, at vi administratorer hele tiden tømmer Inboxen, så er i langt fra virkeligheden. Noget arbejde er nødvendigt og noget kan vente. Derfor vil Inbox altid være fyldt med en vis mængde, der kan vente. Så kan vi selvfølgelig lægge de "overflødige" bilag i en anden mappe, men ærlig talt, når vi tidligere havde en velfungerende "Indscannede bilag", hvorfor skal vi så gå baglæns.

Men læs nu mine ovennævnte indlæg grundigt.

Hej igen og tak for svaret, 

En ekstern skærm burde være det samme som en bærbar. Det er kommer selvfølgelig stadig an på størrelsen af skærmen og hvis det er mindre en skærm, så vil det se anderledes ud. I forhold til zoom og skærm størrelse, så ved jeg vores folk bruger tid at finde den indstilling, der passer flest, men jeg skal nok være opmærksom på om vi alligevel ikke har den mest optimale indstilling her. 

Jeg sætter meget pris på dine inputs. Det gør jeg virkelig - også selvom du ikke altid føler dig hørt. Jeg har netop i de sidste uger siddet og arbejdet med de vigtigste og mest værdiskabende forbedringer vi kan lave på vores inbox / smart inbox og den liste er ved at være klar til vores udviklere. 
Jeg ved ikke om alle forbedringer passer ind i dine arbejdsgange eller har indflydelse for dig. Det er vurderet ud fra et bredt perspektiv.

Når det er sagt, så skal du vide, at vi hele tiden arbejder videre med forbedre Inbox. Også i sammenligning med det tidligere indscanning. Vi skal selvfølgelig ikke forbedre noget, som i virkeligheden er et tilbageskridt. Jeg vil dog også holde fast i, at jeg ikke er enig i, at det er et tilbageskridt. Der er rigtig mange ting, som er blevet bedre og nemmere. En ændring vil i mange tilfælde være til besvær. Specielt i starten. Hvis man har gjort noget på en bestemt måde i lang tid og er blevet god til det, så vil man helst ikke ændre det. Det er sådan mange mennesker fungerer, inklusiv mig selv. 

Derfor kan jeg godt forstå nogle af frustrationerne og vi kommer som sagt til at arbejde videre med det, men jeg håber samtidigt også, at du vil være åben overfor, at selvom noget fungerede godt i går, så kan det stadig blive bedre i morgen. 

Hvis du har lyst, så kan vi godt tage en snak om de ting vi har finder frem til og have dig med på sidelinjen i forhold til, hvad vi kan gøre. Der er ingen tvivl om, at du er en rutineret og kompetent e-conomic bruger, så dine inputs vil helt sikkert være brugbare. Lad det være en åben invitation, hvis du har tid og lyst. 

Alt i alt, så kommer der flere forbedringer og jeg håber du med tiden vil kunne se den retning vi gerne vil gå med bilagshåndtering og de arbejdsgange, der er i forbindelse med det. 

Rigtig god dag smiley