Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Stykpris efter rabat i ordre

0

Hej e-conomic.

Vi dobbelttjekker altid vores ordrer, inden de bliver faktureret ud, så vi sikrer at prisen er korrekt som aftalt.
I forbindelse med dette, så vil jeg høre om det er muligt at tilføje et felt, hvor der vises varens stykpris efter rabat?

Som det kan ses på billedet nedenfor, så har jeg markeret felt 5 i højre side, da den her skriver den endelige pris.
I første eksempel har jeg valgt 1 stk.

Denne koster 28€ og har en rabat på 50%, som derved bliver til 14€.

Øverst i samme højre side, står der "Pris (brutto) (EUR)" som viser varens fulde rabat, ved køb af 1 stk. = 28€

Når jeg så ændrer antallet til 50 stk., så forbliver prisen 28€, rabatten er stadigvæk 50% og derved ender totalbeløbet på 700€.
Men øverst står der stadigvæk 28€, som er prisen på den enkelte vare.

Nu må jeg enten åbne ordren, og ændre antal til 1 stk. midlertidig, for at se om prisen er korrekt, og så taste det rigtige antal ind igen, eller jeg må frem med lommeregneren.


I ordreoversigten viser den også enhedsprisen samt rabatten, men giver ikke overblik over stykprisen. Det havde ellers været nemt

Grunden til at dette er et ønske, er fordi vi gentagne gange har oplevet problemer med prisen, fordi vi har noget integration kørende med et EDI system, som nogle af vores kunder benytter.

Hvis jeg skal sikre at prisen er 100% korrekt, er jeg nødt til at gå dem igennem inden fakturering, og det ville være perfekt at få tilføjet et felt, som viser stykprisen efter rabatten, når nu den alligevel også viser bruttoprisen for stykantal.

Giver det mening?
Ellers må jeg prøve at uddybe det lidt mere

Mvh.
Mathias B.

i Forslag » Salg af (260 points)

2 Svar

hej Mathias

Så det du ønsker er at Stykpris inkl. Rabat vises i dette oversigtsbillede?

Er det korrekt forstået?

Forslag af 🔒 (55.9k points)

Hej Tabita.

Ja, det vil være et perfekt sted, da man hurtigt kan få overblikket over en hel ordre.
Det kunne også være rart at se, når man trykker på blyanten på en vare, når man er inde i en ordre, som vist på billedet nedenfor.

Der står jo i forvejen en stykpris i brutto, så der mangler bare et felt ved siden af, som viser stykpris i netto.

Vil det være muligt?

Mvh.
Mathias B.

hej Mathias

Jeg tvivler på at dit ønske rammer bredt nok til at det er noget vi kommer til at ændre, men måske tager jeg fejl :)

Jeg lader dit forslag ligge i en måneds tid og vender så tilbage når vi har set hvad er kommer af feedback fra andre brugere ang. dette forslag :)

mvh Tabita

hej igen Mathias

Dit forslag har nu ligget på forum i godt og vel en måned uden feedback fra andre brugere med samme behov eller ønske.

Vi prioritere derfor at gå videre med funktioner, der dækker flere brugeres behov. Du kan kigge på de ideer vi pt. har nomineret til en plads i "Ønskebrønden" og give din stemme til de forslag du selv synes er bedst :)

Dit input er dog altid værdsat og du er meget velkommen til at skrive til os en anden gang du har en ide.

Forslag af 🔒 (55.9k points)