Flere ting omkring den famøse nye inbox, som skulle gøre arbejdet lettere, hvilket det absolut ikke gør herude i virksomhederne.
1: når bilaget kommer ind i inboxen, skal det være muligt at fravælge, at noten kommer med ind, således feltet blot er blankt, og man selv kan skrive den note man ønsker, UDEN at skulle slette den indscannede tekst først.
2: Hvis man kun har badic, og dermed ikke adgang til hele fanen regnskab, kan man ikke komme i inbox. Det skal simpelthen løses inden i bare sletter den gamle indscanningsfunktion, ellers sidder vi herude med 5 brugere, der ikke kan komme ind og godkende deres regninger. Og nej, vi kan ikke bare give dem adgang til alt under regnskabsfanen, da de jo så også kan se fx. saldoen i banken.
3: Bogføringsmåden derinde er håbløs, og på ingen måde nemmere end den er under kassekladder, tværtimod meget tungere at arbejde med, det tager simpelthen længere tid at lave det samme arbejde.
4: Når man så har fået tastet bilaget under indscanning, skal man så helt ud, og ind under regnskab --> kassekladder for at kunne bogføre det! Det er da dobbeltarbejde kontra nu, hvor man så er samme sted, og ikke skal klikke et andet sted hen for at bogføre.
5: Når man skal taste derinde, så er det virkelig et lille billede at kigge på, når man skal kunne sidde og aflæse fakturanumre, betalingsID mv.
6: Man skal klikke tab VIRKELIG mange gange, da den hopper over på rullemenuen, og ikke bare hen i indtastningsfeltet.
7: Når man bruger projekter, er det helt galt, da man så HVER gang, skal ned og sætte flueben i projekt, og så gå tilbage igen.
8: Ved hvert bilag skal man klikke på opret ny postering, førend man kan taste.
Det må være muligt at enten lave det langt smartere, mere brugervenligt, eller simpelthen bibeholde den gamle funktion med indscanning, så man selv kan vælge hvad man vil bruge.
I skal være mere end velkomne til rent faktisk at komme ud i virksomhederne og se det i funktion, kontra det gamle, det er SÅ tungt at arbejde med, og gør arbejdsprocessen meget mere besværlig.