Hej Finn,
Jeg vil gerne medgive, at når der nu kan defineres en default-afdeling på en kassekladde, bør overførsel af FI-adviseringer dertil selvfølgelig anvende denne afdeling.
Understøttelse af afdelinger på balancekonti er jo mildt sagt både u-komplet og inkonsistent, som det er nu. Det har jeg - hånden på hjertet - ikke nogen rigtig god forklaring på - andet end, at i hvert fald nogle af de brugsscenarier herfor, vi gennem tiden er stødt på, ofte har handlet om at understøtte arbejde med flere regnskabsmæssige og juridiske enheder i samme aftale. Hvilket det faktisk eksplicit aldrig har været hensigten at understøtte :-) Når dét så er sagt - så lyder det ikke som om, de scenarier, du nævner, har til hensigt at gøre dette - men derimod blot handler om fuldstændig 'legitime' afdelingsregnskaber inden for samme juridiske enhed.
I forhold til modkonto per FI-advisering kontra den nuværende oprettelse af én samlet modpostering per posteringsdato, skyldes vores valg af dette faktisk, at det - i hvert fald oprindeligt - var sådan, vi i langt de fleste tilfælde så FI-indbetalinger optræde på bankkonti. Så at oprette bankposteringerne således, gør naturligvis bankafstemningen lettere og mere overskuelig - også selvom bankafstemningen giver mulighed for automatisk at afstemme én-til-mange mellem system- og banksiden. Jeg kunne i hvert fald let forestille mig, at nogle brugere ville have det skidt med, hvis indlæsning af 10.000 FI-adviseringer også medførte 10.000 bankposteringer (herunder, men ikke begrænset til, fordi dette vil 'koste' på abonnementer, der har variabel pris afhængig af posteringsantallet). Der burde dog ikke være noget til hinder for at muliggøre et _valg_ mellem den nuværende "1 bankpostering per dag" og "modkonto for hver indbetaling".
Mvh.

Christian Estrup

Director, e-conomic Core