Hej e-conomic.
Jeg har et spørgsmål vedrørende lagermodulet, hvor jeg mere specifikt ønsker uddybelse af Prisgrupper (Særpriser).
Jeg fremlægger lige et eksempel her, og derefter mit spørgsmål.
Vi har en kunde, som har en fast prisliste hos os, med 45% rabat.
Så hvis vi sælger en vare til 100 DKK brutto, så betaler kunden 55 DKK for varen.
Derfor har vi sat kunden op på en rabatgruppe via fanen Salg -> Rabatgrupper.
Her har vi oprettet en gruppe til 45% rabat, og gjort så der bliver givet 45% rabat på linjen automatisk. Rigtig smart!
Så har vi også nogle varer, som vi kører kampagne på engang imellem, hvor vi giver dem en lavere pris i en periode.
Her havde jeg forestillet mig, at vi kunne benytte Prisgrupper (Særpriser).
Så hvis deres normale pris netto er 55 DKK, men jeg ønsker en pris på 50 DKK på kampagne, så kunne jeg skrive det ind i Prisgrupper (Særpriser), for den enkelte kunde, og tilknytte dem til denne særprisliste.
Men det er så her det går galt.
Fordi kunden er tilkoblet en 45% linjerabat, så vil e-conomic tage 50 DKK og give 45% på dette, så vi ender i 27,50 DKK. Der gives altså 45% på ALT, uanset om det er salgsprisen eller en særpris.
Alternativet er, at jeg skal regne baglæns og prissætte varen i Prisgrupper (Særpriser) til 90,90 DKK, hvor e-conomic så trækker 45% fra, og ender i 50 DKK (hvilket heller ikke er helt rigtigt, da prisen egentlig ender i 49,995, men e-conomic regner kun i 2 decimaler, så derfor runder jeg op).
Når jeg så kigger alle varerne igennem, efter vi har regnet baglæns, så er det mega svært at holde overblikket, da man skal regne alle priserne ud bagefter, for at sikre man ikke har lavet en fejl.
Vi har forskellige rabatsatser til vores kunder, så det er meget forskelligt hvad de får i rabat, og kan derved ikke blot genbruge en færdig liste.
Mit spørgsmål lyder så på, om det er fordi jeg bruger det helt forkert, ud fra hvad det egentlig er tiltænkt - eller er det fordi det aldrig er blevet tænkt til ende?
Jeg ville jo mene at en salgspris i e-conomic, bliver fratrukket en 45% rabat som defineret, og hvis der er skrevet en særpris ind i stedet, så "bestemmer" særprisen helt og holdent?
Håber I forstår mit spørgsmål
Mvh.
Mathias Birch