Hej Kim,
tak for svaret. Men det gav jo ingen løsning udover at I fortsat vil anvende en løsning, der kun giver problemer i dagligdagen.
Det praktiske forløb af en udnyttelse af kasserabatmulighed er normalt den, at det er kunden, der beslutter sig til, om en kasserabat skal udnyttes eller ej. Og kunden beregner kasserabatten før moms og fratrækker det fundne beløb fra fakturabeløbet. Sådan er praksis virksomheder imellem.
Så skriver du, at der [u:3egd4d6l]ska[/u:3egd4d6l]l beregnes moms iflg. Skat. Det er jeg fortsat slet ikke sikker på, idet der i vejledningen står, at[u:3egd4d6l] betingelsen[/u:3egd4d6l] for at[u:3egd4d6l] kunne modregne[/u:3egd4d6l] momsen er, at der udstedes en kreditnota. Se efterfølgende citat. Ved at undlade kreditnotaen er betingelsen faldet bort. Her taler Skat altså om en betingelse for, at de skal have tegnebogen op. Og skal vi lige gnide lidt i såret, så er Skats formulering da helt håbløs, da de faktisk skriver, at man kan modregne kasserabatten i momsen. De mener jo nok momsen af kasserabatten.
Når rabatten senere bliver effektiv, kan du så modregne den i salgsmomsen. Modregning er dog betinget af, at du udsteder en kreditnota over rabatten til kunden. Kreditnotaen skal udstedes med moms, og sendes til kunden.
Derfor er mit forslag, at I spørger skat, om min ovenstående logiske slutning er i overensstemmelse med væsenets fortolkning.
Og til aller sidst: Hvor mange virksomheder udsender kontoudtog i dagens Danmark. Det er vist mest revisionsselskaberne for at sikre, at alt går rigtigt til.
Iøvrigt tak for hilsenen for nylig og hav en god weekend.