forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Lagerstyring med lokation

0
Det ville være super praktisk, hvis der i lagermodulet blevet tilføjet mulighed for at tilføje og administrere lagerlokationer. Pt. bruger vi 3 forskellige programmer, hver gang vi håndterer en ordre, da vi har været nødsaget til at få et "mellem-modul" mellem ordresystemet og e-conomic.

Hvis lagerlokation ville blive tilføjet, så ville det lette vores administration betydeligt. Håber der er planer om denne tilføjelse!
spurgt 21 Jun i Forslag » Lager af ScandiHills (120 points)

2 Svar

Helt samme problem herfra.

Alt omkring lagerstyring, bestillinger og plukning af varer kræver flere hjælpeprogrammer.

E-conomic er utroligt svagt på disse områder og gør det super besværligt at være en virksomhed der lagerfører og sælger varer. Hele håndteringen omkring at indtaste en ordre, overføre til følgeseddel, registrere plukning, tilbage til ordrer og overføre til faktura, og så hen til fakturaer og bogføre - det er for tungt, og når den helt grundlæggende funktionalitet omkring lagerstyring ikke er der, så virker det selvmodsigende.
besvaret 26 Jun Forslag af Allan Kjær (180 points)
Hej Allan

Tak for din feedback.

Hvilke grundlæggende funktioner er det du savner i lagermodulet?

Du kommenterer også at håndteringen i lager er lidt langhåret, har du brug for alle trinene selv, ellers kan man sagtens gå direkte fra en ordre til en faktura uden at lave følgeseddel og plukning, så sparer man nogle tidskrævende trin som måske er overflødige i dit tilfælde.

mvh Tabita
Jeg skriver specifikt i min kommentar, at min virksomhed lagerfører og sælger varer. Så selvfølgelig skal varerne plukkes og registreres på følgesedler. Der skal være styr på leverede varer og restordrer.

Her er en lille liste over yderligere problemer:

Varer låst fast med negativt antal bestilte. Det ødelægger muligheden for at kalkulere nye bestillinger korrekt. Fejl i jeres program, og ikke engang I selv kan rette det.

Fejl i valuta på varestamkort. Varer der købes i f.eks. USD eller EUR bliver kalkuleret forkert. Der skal indtastes Vejl.Kostpris på hver vare. Tastes denne ind i DKK, så bliver f.eks. 150 DKK = 150 EUR på bestilling til leverandør. SÅ, der må tastes beløb ind i EUR og USD som Vejl.kostpris, så kan varebestillinger gennemføres, men salgsfakturaer bliver regnet ud med forkert dækningsbidrag.

Genbestillingsliste: Nej, det er det ikke. Der er 0,0 mulighed for at køre bestillingsforslag ud af E-conomic. Der kan eksporteres rapporter ud til Excel, hvor vi så kan udregne bestillingsforslag. Og så kan vi taste hver eneste vare ind manuelt een efter een, for vi kan ikke importere hverken CSV eller Excel ind i en leverandørbestilling.

Manglende registrering af varers: Lokation (reol/hylde/plads), LOT og serienumre, holdbarhedsdato. Det må vi selv stå for i eksterne systemer.

I ville gøre jer selv og jeres brugere en kæmpe tjeneste, hvis I rent faktisk prøvede at tage ud og bruge systemet irl.

Hej Allan, 

Jeg vil lige byde ind med mine tanker her. 

For det første, så er der gode pointer i det du skriver, men jeg tror alligevel godt vi kan løse noget af det med de muligheder, som findes i dag. 

I forhold til en bestilling, der står i minus, så er det en fejl jeg kan rette. 

For at gøre det, så skal jeg bruge aftalenummer, varenummer, antal og evt. varianter, hvis du anvender det. Du kan enten sende det her, eller til info@e-conomic.dk - att. Jesper Mieritz.
I forhold til genbestilling, så er det rigtigt, at det har været svært at lave en nem genbestilling. Derfor har vi været inde lave to forbedringer på det område. Hvis du er i gang med at lave fx en ordre og det antal du er i gang med at sætte på linjen gør, at den samlede beholdning går under minimum, så får du en advarsel af dette. Ud over det, så har vi i genbestillingsrapporten lavet et flueben, så du kun får vist varer, der er under minimumslager. Du skal selv stadig genbestille dem, men det gør det trods alt nemmere at få et overblik over, hvad du skal genbestille. 

Når det er sagt, så har du ret i, at valuta på bestillingen ikke er optimal. Den fanger ikke en anden valuta, hvilket jeg sagtens kan forstå giver jer udfordringer og det er noget jeg er opmærksom på.

I forhold til det sidste med LOT, serienumre og holdbarhedsdato, så er det rigtigt, at der findes andre systemer, som er bedre til at håndtere mange af de elementer, der typisk indgår i den del. Nu kender jeg ikke jeres opsætning, men det er korrekt, at vores lagersystem i nogle sammenhængen ikke er gearet til at styre alle de behov, der findes her. 

Jeg erkender, at vores lagersystem ikke passer alle typer af behov og brugere. Derfor er jeg rigtig glad for at høre, at I har fundet 3. parter, der kan hjælpe jer med at håndtere de steder, hvor vi kommer kort. 

Jeg vil ikke love noget, men hvordan tænker du, at vi skal kunne arbejde anderledes lokationer, serienumre, LOT osv? I dag har vi jo allerede lokationer, men jeg tænker, at du ønsker det i en bestemt sammenhængen. Ligeledes hører jeg også meget gerne, hvordan i arbejder med serienumre og LOT. 

Så sætter jeg mig ned og kigger på de eksisterende muligheder og hvor vi evt. kan sætte ind for at skabe mest værdi for jer og andre bruger. 

Rigtig god dag smiley

Hejsa og tak for dit indlæg.

Det er dejligt at du benytter lagermodulet, og jeg kan glæde dig med at man godt kan oprette lokationer til lagerstyring.

Se guiden her

Vær dog opmærksom på at lokationer i e-conomic er tiltænkt som et fysisk lager i fx. København, Odense og Aarhus, det er ikke beregnet til fx. hyldelokationer.

Har du flere spørgsmål ang. anvendelse at lokationer eller andre lagerfunktioner er du altid velkommen til at kontakte os i supporten på telefon eller chat.

God weekend.

 

 


Venlig hilsen/Best regards

 

Tabita Edith Lorenzen

Wow Hero & TopGun, Planet WOW

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Langebrogade 1, 1411 København K

CVR-nummer: 29403473

 

Hvis du gerne vil have indflydelse på de næste forbedringer, så er du velkommen til at besøge vores liste over forslag vi på nuværende tidspunkt overvejer.
- Hop herind og stem på de forslag du er enig i!
besvaret 28 Jun Forslag af Tabita TopGun (6,120 points)
overvejes× 130
i gang× 6
Vi sætter stor pris på alle de forslag vi løbende får ind, og vi gør hvad vi kan, for at få implementeret så mange som muligt.

Når vi udvælger, hvilke forslag der skal udvikles og implementeres, sker det ved prioritering efter hvilke der giver størst værdi for flest brugere, samt afstemning blandt brugerne. Et forslag er altså ikke garanteret udvikling og kan således blive fravalgt i processen. Med andre ord; DIN mening tæller!

Når vi modtager et forslag sker der følgende:
  • Forslaget gennemlæses, besvares og tagges med “Overvejes”
  • Forslaget er nu klar til at modtage stemmer fra andre brugere
  • Der tages stilling til, om forslaget bliver udført og det tagges derefter som “Planlagt”