forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Fejl ved fakturering af lagervarer på projekter

0

Jeg snakkede med jeres support og de anbefalede mig at sende et forslag ind til jer. Det er lidt tricky, men håber I forstår. Når man som virksomhed både har projektmodul og lagermodul, opstår der en fejl, når man fakturerer lagervarer direkte gennem salg. Man har lige nu ikke muligheden for at vareforbruget kan komme midlertidigt i balancen indtil et projekt er afsluttet. Det går mod god regnskabspraksis, hvis omsætningen af varesalget og omkostningerne ryger i balancen, mens vareforbruget ryger direkte i driften. Helt specifikt håber jeg at I vil tilføje et ekstra valgmulighed under varegrupperne (kunne hed 'Konto, igangværende'), på samme måde som når man opretter 'omkostninger' på projekterne.

Jeg er klar over at man kan flytte lagervarer via 'lagerkladder', men det er på flere måder uhensigtsmæssigt.

spurgt 11 Feb i Forslag » Projektstyring af sfeld (120 points)

1 Svar

Hej og tak for dit forslag,

Jeg tror godt jeg forstår din udfordring her.

Hvis man kigger isoleret på lageret, så vil et varekøb ligge sig balancen indtil varen forbruges. Det er sådan set fint nok.
Udfordringen går så her på, at varen forbruges i forbindelse med et projekt, så varens kostpris ryger i driften når det ligges ind, men salget 'gemmer' sig i balance indtil projektet afsluttes og det kan derfor give en skæv fordeling af omsætning og omkostning. Er det rigtigt forstået?

Jeg vil lige starte med at spørge ind, så jeg er sikker på, at jeg forstår problemstillingen.
Jeg ser frem til at høre fra dig :)

Venlig hilsen/Best regards

 

Jesper Mieritz

Knowledge Manager, Planet WOW

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Langebrogade 1, 1411 København K

CVR-nummer: 29403473

 

Hvis du gerne vil have indflydelse på de næste forbedringer, så er du velkommen til at besøge vores liste over forslag vi på nuværende tidspunkt overvejer.
- Hop herind og stem på de forslag du er enig i!
besvaret 13 Feb Forslag af Jesper Mieritz (86,490 points)
Hej Jesper.

Det er helt korrekt forstået - og tak for hurtigt svar :)

Den skæve fordeling, som du nævner, har effekt på driftsresultatet i en periode. Vi må for eksempel her ved årsluk 31.12.2018 tage manuelt stilling til alt der er røget ind på vareforbrugskontoen i driften, da den tilsvarende omsætning på projektet også skal være driftsført. Ellers vil resultatet for perioden ikke være retvisende - den vil være lavere da omkostninger er taget med uden tilsvarende omsætning.

Håber I kan tilføje muligheden med igangværende konti for vareforbrug :)

Mvh Søren

Hej igen Søren,

I forhold til at implementere dette, så vil jeg lave en vurdering af det på baggrund af den feedback vi ellers modtager fra andre brugere. Derfor vil jeg lade dit indlæg ligge herinde i en uges tid mere, så andre brugere har en chance for at give deres mening til kende.

Jeg er med på, at du gerne vil realisere omsætning og omkostning på samme tid ved afslutning af projektet. Jeg vil gøre dig opmærksom, at du kan realisere på samme tid ved bogføring af faktura, hvis du vælger at omsætningen skal bogføres i driften med det samme. På den måde er det på samme tid, men på den dato du bogfører fakturaen og ikke ved afslutningen af projektet. 
Jeg ved ikke om det kan hjælpe dig, men så ved du det. Det kan du nemlig allerede i dag. 

Jeg vender tilbage om en uges tid smiley

Hej Jesper.

Tak for dit svar.
Jeg tvivler på, at mit forslag får nogen opbakning, da det kræver, at E-conomics brugere har både lager- og projektmodul. Det fik jeg at vide af supporten, at det var meget sjældent, hvorfor denne fejl ikke var blevet opdaget. Ønsker I, at det er noget som flere virksomheder tager til sig, vil jeg foreslå, at I retter fejlen. I mit arbejde hos Deloitte, vil jeg i hvert fald fraråde det til virksomheder, som overvejer at tilknytte flere end et af de to moduler.

Dit forslag med at bogføre direkte i driften udhuler jeres mulighed med igangværende konti. Ved projekter har man flere omkostninger (timer, rejseomkostninger, varer). De kan komme ind over længere tid, og det er dårlig regnskabspraksis, hvis disse omkostninger rammer i forskellige perioder.

Med venlig hilsen,

Søren.

Hej Søren,

Det er helt fair, hvis du ikke kan bruge den alternative løsning. Du skulle dog have det præsenteret. 

I forhold til, hvor mange, der bruger det, så har du helt sikkert en pointe i, at det er mindre antal af vores brugere, der anvender den kombination du omtaler. 
Sagen er bare den, at vi får rigtig mange gode forslag fra rigtig mange brugere og vi kan desværre ikke udvikle dem allesammen. Derfor er vi nødt til at vælge mellem dem, hvor vi mener vi kan skabe mest værdi for vores brugere. 

Vi forsøger på at lave en vurdering af, hvor meget værdi det vil skabe for brugerne kontra, hvor mange der efterspørger en specifik funktion. Derfor går vi ikke udelukkende efter den samlede efterspørgsel, men den vægter tungt i vores vurdering. 

Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt for de små hjørner, der findes, men det er nu engang de betingelser vi arbejder under. Hvis vi kunne udvikle alle forslag, så var det helt sikkert noget, som var værd at kigge på.smiley

Hilsen Jesper Mieritz

Hej igen Søren, 

Jeg tror aldrig jeg fik givet dig en rigtig afklaring på, hvad vi gør herfra. 

Som det er lige nu, så er det ikke noget vi vil fokusere på i den nærmste fremtid. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt for dem, der har dette behov. Jeg kan sagtens se ideen i det, men vi vil arbejde videre med andre forslag vi har fået.

Rigtig god dag smiley

Hej

Det er vores firma, som bruger den nævnte løsning, hvor Søren er vores konsulent. Det er en stor frustration at vi ikke kan trække de rigtige tal ud af regnskabet uden først at skulle afslutte igangværende projekter - de løber ofte over et kvartal, halvår eller ubestemt tid. Så at e-conomic ikke har tænkt sig at rette denne fejl virker for os som noget "fusk" og en sådan lidt halv løsning. Vi synes det er lidt ærgerligt at I ikke vil kigge på det, når I decideret får et forslag fra Deloitte om hvordan man nemt kan løse det. Jeg kan være lidt bekymret over at I ikke lytter til dem, når det decideret går imod god regnskabspraksis med den måde det er sat op på?

Ud over det er vi glade for både lagermodulet og projektmodulet, som vi lige er begyndt at bruge. Så vi mangler lige at få det sidste med, så vi også kan bruge det i ledelsen til at se overordnet på tallene uden at skulle tage højde for div. vareforbrug, timer mv. der ikke er bogført. Så vi ser frem til at I får kigget på det på et tidspunkt.

vh. Nina
Vi sætter stor pris på alle de forslag vi løbende får ind, og vi gør hvad vi kan, for at få implementeret så mange som muligt.

Når vi udvælger, hvilke forslag der skal udvikles og implementeres, sker det ved prioritering efter hvilke der giver størst værdi for flest brugere, samt afstemning blandt brugerne. Et forslag er altså ikke garanteret udvikling og kan således blive fravalgt i processen. Med andre ord; DIN mening tæller!

Når vi modtager et forslag sker der følgende:
  • Forslaget gennemlæses, besvares og tagges med “Overvejes”
  • Forslaget er nu klar til at modtage stemmer fra andre brugere
  • Der tages stilling til, om forslaget bliver udført og det tagges derefter som “Planlagt”