Punktafgift

0

Hej.

Er det muligt at sætte vores konto op så vi kan hive punktafgift ud for en periode. Vi sælger vin og afgiften er derfor forskellig alt efter størrelse og type vin. Men kan det lade sig gøre at lægge 2 afgift ind på et vare nummer ( en til vinafgift og en til flaskeafgift) 

Vi har behov for at kunne trække talende ud hver måned.

 

Mvh Ivan LacVinos.dk

i Spørgsmål » Andet af (120 points)

1 Svar

Hej Ivan

Tak for dit spørgsmål.

Der er flere forskellige løsninger alt efter om du har lager på din aftale eller ikke.

1) Hvis du IKKE har lager modulet, kan du bruge vores dimensionsmodul. Du kan bruge miljøafg. og emballageafg. funktionen. Her skal du i første omgang ind i dine enheder/opsætning og sætte flueben i "Vis miljø/emballageafgift". Herefter skal du ind på selve varen og taste den ene afgift i Emb.sats som er et fast beløb og den anden afgift i miljøafg. som er en %. Denne % bliver beregnet af den pris du taster i Vejl.pris. Salgsprisen skal være inklusive afgifterne.

Det du så kan gøre er, at trække omsætningsstatistikken og tage udgangspunkt i varer og sætte flueben i Afgiftsopg. Så vil du kunne se afgifterne i kolonnerne for sig selv. Dog med en overskrift der hedder Emballageafgift og Miljøafgift, men jeg går ud fra, at dette skal være en intern rapport i dit firma.

2) Hvis du HAR lagermodulet på din aftale kan du løse det med varesamlinger. Det vil sige du opretter 1 vare for selve vinen, 1 vare for flaskeafg. og 1 vare for vinafg. og så samler du de 3 varer i 1 varesamling som du bruger når du fakturerer din kunde. Så kan du køre omsætningsstatistikken pr. varenr. og her få en oversigt over afgifterne. Du kan evt. lægge varenumrerne for afgifter i en speciel varegruppe og vælge den, hvis du kun vil se selve afgifterne i din omsætningsstatistik. Jeg vedhæfter her et link, hvor du kan læse lidt mere om varesamlinger. 

Varesamlinger

Til sidst vil jeg også lige nævne, at vores samarbejdsparter E-kontoret har udviklet en løsning vedrørende beregning og rapportering af forskellige afgifter. De opretter en ekstra fane i din e-conomic aftale, hvor du kan køre afgiftsrapporterne, så hvis du ikke har mod på at prøve en af ovenstående løsninger, foreslår jeg at du lige tager fat i dem.

Hører meget gerne fra dig igen og rigtig god weekend til dig


Venlig hilsen/Best regards

 

Susan Jensen

WOW Hero, Planet WOW

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Langebrogade 1, 1411 København K

CVR-nummer: 29403473

Spørgsmål af (27.8k points)
opdateret af