Hej Christian :)
Vi skal selvfølgelig have rettet fejl i programmet.
Jeg har ledt lidt efter problemet her og jeg kan se i vores system, at der har været kigget på den, men at problemet ikke kunne reproduceres af vores teknikere. Det er svært at rette en fejl, hvis vi ikke kan genskabe det og derfor se, hvad der går galt. Derfor er det ikke rettet endnu.
Jeg kan læse, at vi har forsøgt at få forklaringer og få synliggjort fejlen fra de brugere, som har været berørt af det. Der er dog ingen, der har vendt tilbage på vores forespørgsler, så det er jo rigtig fedt du tager fat i os her! Det kan være vi kan få det løst.
Jeg vil høre om du har en ide om, hvornår det sker? Det er et skud i tågen, men hvis du har en mistanke, så ville det hjælpe ret meget, da vi som sagt ikke kan se fejlen herinde fra og ikke har noget at gå efter.
Hvis ikke, så vil jeg høre om du har et eksempel på, hvor det sker nu og her, eller du vil være frisk på at vende tilbage, når du oplever det? Så vil jeg meget gerne kigge på det og vende sagen med vores teknikere.
Jeg ser frem til at høre fra dig :)
Med venlig hilsen Jesper Mieritz